Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fra »Smagen af stål« til »Lugten af sne«! Andet bind i Pia Tafdrups planlagte kvintet om de fem sanser signalerer med gedigen og passende snehvid lærredsindbinding, at her befinder vi os i en særlig klasse, måske ligefrem på poesiens business class. Pia Tafdrup, 80er-engel, akademimedlem, modtager af diverse prestigiøse priser, hører til institutionerne i den nyere danske lyrik.
Kompositionsmønsteret med de ni afsnit, der alle rummer fem eller syv digte er typisk for forfatterskabet og har en nærmest kultisk karakter, og også referencerne til det samlede værks egen historie med henvisning for eksempel til debutbogen, »Når der går hul på en engel« understøtter præget af institution.
Men først og fremmest er »Lugten af sne« i sig selv en ambitiøs og stort anlagt digtsamling om at være i verden med vidtåbne sanser. Fra det første afsnits »indånding, udånding« til det niende og sidste afsnit med overskriften »Et åndedrag gør forskellen«. Forbindelsen mellem lugtesans og åndedræt er indlysende og en afgørende pointe hos Pia Tafdrup. Lugtesans, åndedrag, kosmos og klodeliv:
»Jeg indånder sneluft, indånder et verdensrum,/sneen daler, danser mellem træer, danser/under gadelygters lyskegler, sneen har mistet himlen,//sneen hvirvler gennem rummet, jeg indånder kulde,/indånder renhed, sneen er hvile for sjælen…«
Lugte, eller måske, med et lidt finere ord, dufte, er der mange af i verden, faktisk mener videnskaben, at mennesket kan skelne mellem 10.000 forskellige lugte, og netop mobiliseringen af alverdens duftnuancer er kernen i Pia Tafdrups anden sansebog, som flere steder samler sig til den rene lovsang til mangfoldighed og forskelligartethed, sådan som det for eksempel sker i et af samlingens mere humoristiske digte, »Næser, et sammenlignende studie«. Fra et af passagerflyets sæder iagttages den parade af næser, der defilerer forbi i den smalle gang:
»Små og store, slanke og brede, lange og korte,/krumme og flade, opstoppernæser, skæve næser,/skulpturelle næser, næser med ring,/uanselige næser, arrogante næser,/braktude og kartoffelnæser,/tydeligt korrigerede næser,/næser, der fragter briller på næseryggen,/næser i stærkt varierede farver, alle/graver sig vej i den syntetiske lugt i kabinen…«
Euforisk duftfriskhed
Hvad så mange forskellige næser kan indsnuse af dufte, er ikke småting, det spænder fra den ramme stank af urin over de »skarpt syrlige duftdråber fra citrusskal«, den varme duft af nyfødt barn og bøgernes gode lugt af papir og tryksværte og »vågne drømme« til den »mildt krydrede, honningagtige duft« af Glenmorangie Highland Single Malt Scotch Whisky.
I udvekslingerne mellem teksten og læserens egen »Hukommelsesbank for lugte« ligger en del af hemmeligheden. Lugtene aktiverer erindringer, genkalder situationer, udløser stemninger og danner verdensbilleder. Via digtenes duftkatalog følger Pia Tafdrup årets gang, skriver sig ind i kroppenes mest intime liv og registrerer verdens tilstand.
En håndfuld digte om terror, krig og vold står markant i bogen, og med lugten af sne i næsen rykker også en truende miljøkatastrofe og den globale opvarmning på nært hold: »Tænker på isbjørne, der jager sæler og fisk,/tænker på sne som dråber,/is som dråber,/isen på polerne smelter langsomt, jeg lærer/at trække vejret i brændende hede, vand strømmer.«
Indimellem fungerer det overordnede koncept en anelse for forudsigeligt og kalkuleret, en klang af patos er en del af Pia Tafdrups poetiske profil, og det sker, at digteren forfalder til noget, der ligner en slags rutinemæssig poetisk velsmurthed, men de mest fremragende digte i bogen viser formatet og står med en usædvanlig sanselig skarphed og nærmest euforisk duftfriskhed:
»Fortættet duft i et drivhus fyldt/af mandshøje tomatplanter slår op,/varmen, fugten, de gule stjerneblomster/springer frem/mellem bladenes flyveskygger,/de modne og umodne tomater,/grønne, røde og alle nuancer imellem,/de opbundne planter med/forvildede, flirtende sideskud/strækkende sig i favntag med lyset/tomater i kamp om at vokse sig størst,/stedet er duften.«
Ren tomatsalighed. Sådan et besøg i drivhuset er Pia Tafdrup i fineste form. Næsen, lugtesansen og kloden længe leve!
Titel: Lugten af sne. Forfatter: Pia Tafdrup. Sider: 152. Pris: 200 kr. Forlag: Gyldendal.