Men fakta er, at det er noget makværk, Ole Rosenstand Svidt byder os. Romanen er en samtidssatire som tematiserer hverdagsparanoia, overvågning, fremmedangst, mv.
Hovedpersonen Elo Rosenørn Schmidt (bemærk navneligheden med forfatteren) bliver udsat for indbrud, og da hverken forsikringsselskabet eller hans mor yder nævneværdig hjælp, tager han sine egne forholdsregler - til overmål. Sideløbende forelsker han sig og skriver en roman, der hedder »Indbrud« og anmeldes i aviserne, blandt andet af en begejstret »Anders Jensen« i denne avis. Sådan er det så desværre ikke i virkeligheden: Denne anmelder synes nemlig, det er noget skidt.
Svidt skriver slapt og bliver alt for snakkende. Hans hovedperson hænger dårligt sammen, og referencerne til virkeligheden er for søgte og irriterende. Synd og skam, for selve temaet, samtidens paranoia, er udmærket.
