Forfatteren og oversætteren Susanne Jorn, der har et imponerende sortiment af bogudgivelser i kufferten, optræder hjemmevant på flere scener, og i sin store og flot tilrettelagte nye bog, »Fuglen i skoven«, har hun ikke alene skrevet digte og eventyr til 53 kunstværker fra farens, Asger Jorns, kunstsamling. Hun trækker også flittigt på sit fortrolige kendskab til asiatisk og først og fremmest japansk poesi og billedkunst. Den kinesiske digtermaler Wang Wei fra 700-tallet har et sted sagt, at »i billeder er der digte, i digte billeder«, og med kunstværkerne, som Lars Bay har fotograferet, placeret side om side med Susanne Jorns digte, er udsagnet lige til at tage til eftersyn og vekselvirkningen mellem ord og billeder lige til at udforske. Ikke mindst en håndfuld digte, skrevet til japaneren Shiryu Moritas kalligrafiske billeder, gør dobbeltheden indlysende, synlig.
De frugtbare dobbeltheder er i det hele taget en integreret del af Susanne Jorns poesi, og i digtet »Tanke« til Moritas tuschtegn sættes en slags kunstnerisk strategi nærmest på formel. Tankens vingeslag og den japanske kunstners kalligrafiske elegance slår følge og supplerer hinanden med selvfølgelighed:
»Tankens vingemæssige hastighed/hænger sammen med/at to tanker med ét smæk er bedst«.
De korte, ordknappe former og den meditative ro er den ene side af »Fuglen i skoven«, mens eventyrene med deres afsæt i folkelige fortælleformer, deres dramatiske handlinger, farverige figurer og ofte politiske undertoner udgør et andet spor. Bogens korteste digt, der er skrevet til Asger Jorns skulptur »Månehyl«, består i al sin enkelhed af en lyd, »aum«, måske en slags poesiens urform og ren eksistentiel undren. Blandt eventyrene er et par af de gode eksempler »Den grønne drages bjerg« og »Livsmod«, der er skrevet til en skulptur af Sonja Ferlov. Her bliver eventyrtonen slået an på arketypisk vis med ordene »Der var engang en afrikansk pige«.
Fra Johannes Holbek til Man Ray følger Susanne Jorn sit eget spor af ord gennem billedernes verden, og en af bogens røde tråde er naturligt nok farverne. På digterens palet blandes billedkunstnernes stærkeste og klareste farver med fantasiens og følelsernes mere blandede nuancer fra den »lakrøde morgenrøde« og »koboltblå himmel« til de »ødegrønne landskaber«, de »giftiggrønne sladremunde« og en »evighvid sorg«.
Susanne Jorn er god til at digte sig ind til essensen af et billede, og »Fuglen i skoven« med dens sang om farverne er en stimulerende rejse mellem udvalgte kunstværker på Museum Jorn.
For læsere, der vil forlænge opholdet i forfatterens farveverden, er digtsamlingen »I den skønneste orden«, der blev udgivet i forbindelse med forfatterens 70-årsfødselsdag, en oplagt mulighed. Susanne Jorn fokuserer her i små 100 digte på primærfarven rød og skaber med sine farveblandinger forskellige former for orden. Bogens afsnit bærer overskrifter som »urorarød orden«, »Euforirød orden« eller »Ahornrød orden«, og farvernes kraftudløser efterårets zen med ordknap klarhed: »SOM/DET/DYBRØDE/AHORNTRÆ/ZEN«. Ren efterårsmagi og et eksempel på Susanne Jorns evne til med få penselstrøg at male digte frem.
Titel: »Fuglen i skoven«.
Forfatter: Susanne Jorn. Med 53 farveillustrationer. Efterskrift af Helle Brøns.
Længde: 127 sider. Pris: 150 kroner.
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
