Vi kender ham som en dygtig skuespiller, der udstråler en særlig anspændt intensitet, følsomhed i de brune øjne og med en meget fysisk tilstedeværelse på scenen eller lærredet, som gør indtryk. Vi kender ham også som en af de første skuespillere herhjemme, som ikke bare lignede rødgrød med fløde - hans baggrund er blandet, med en far, der er palæstinenser fra Jordan og en mor fra Polen.

Mange har også stiftet bekendtskab med Janus Nabil Bakrawi i TV 2s serie »De bortførte børn«, hvor han er den følsomme vært, der hjælper fædre og mødre med at finde de børn, der er bortført - typisk af den anden forælder - til fjerne himmelstrøg. En rolle, han er valgt til for at give udsendelserne den troværdighed, der skal til: Da Janus var syv år bortførte hans far ham til Jordan.

Den nye tilværelse var et chok for drengen og i sin erindringsbog, skrevet i samarbejde med journalisten Lene Møller Jørgensen, hører den nu voksne Janus’ genkaldelse af sit yngre jegs mareridt til de mest gribende. Hvad bogen også kortlægger, er den identitetsmæssige forvirring, Janus udsættes for, da han tre år senere bliver slæbt med tilbage til det Danmark, han nu står famlende over for. Med en far og en mor, der - styret af voldsomme følelser - kæmper om ham, mens han selv ender på børnehjem en periode. Lige ved at blive revet midt over og samtidig på vej ud i ballade.Titlen er lige ved at være det bedste ved det hele med alle de betydninger, der kan ligge i ordet rod. Rod som i bølle, rod som i følelsesmæssigt kaos, rod som det sted, man har hjemme. Men det er også historien om en sej overlever, der hele tiden føler, at der er noget andet og mere i ham, som må ud. En lidt naiv trang til at blive bemærket, set og inkluderet, men også et talent og en virketrang, der bliver Janus Nabil Bakrawis billet til et voksenliv, hvor det stadig er en kamp for at finde den følelsesmæssige stabilitet, han higer efter: »Jeg kan ikke undskylde mine voksne handlinger, succeser som fejltagelser, med en rådden barndom. () Jeg tager selv ansvaret for både rod og applaus. Fra nu af er det min egen skyld,« som han formulerer det.Ansvar for sin egen karriere har han allerede taget: Han har nægtet at spille de indvandrer-stereotyper, mange gerne så ham i. Bogen om en splittet opvækst på tværs af landegrænser er et fint, følsomt og ærligt dokument fra en rollemodel, der har måttet kæmpe med at finde en plads i en ny verden.