Den nuværende chef for Det kgl. Teater Morten Hesseldahl var i 2007 nær kommet galt af sted p.g.a. sine holdninger til kuppet i Chile i 1973.
Han skrev i Jyllands-Posten, at han havde en vis forståelse for kuppet mod den marxistiske præsident Salvador Allende:
»Landet var i opløsning... Ansvaret for at sikre ro og orden lå på skuldrene af den general, som Salvador Allende netop havde udnævnt: Augusto Pinochet. Situationen var indlysende håbløs, og Pinochet valgte at tage sagen i egen hånd.«
Da Hesseldahl året efter blev direktør for det venstreorienterede dagblad Information, vakte det protester hos avisens læsere. En læser krævede simpelthen Hesseldahl fyret, fordi han i skribentens øjne havde et blakket forhold til demokrati og menneskerettigheder. Sagen om Chile vedblev med at være betændt, fordi den handlede om så meget mere end blot kuppet; Chile blev et symbol for venstrefløjens kamp mod mørke kræfter.
Fotografiet af den kæmpende præsident Allende med et maskingevær, som han havde fået af Fidel Castro, blev ikonografisk og hans tragiske skæbne blev brugt af venstrefløjen til fremhævelsen af endnu en venstrefløjsmartyr.
Historien om Chile og den danske venstrefløjs engagement bliver nu fortalt af litteraturforskeren Morten Lassen. Morten Lassens ambitiøse værk »Kuppet i Chile«, hvis forside netop prydes med fotografiet af Allende, er en detaljeret skildring af kuppet, om den danske venstrefløj og om de eksilchilenere, der havnede i Danmark.
Salvador Allende kom til magten i Chile i 1970 og han var overbevist marxist og gode venner med Cubas Fidel Castro. Om han også søgte at eksportere revolutionen til hele Latinamerika, ligesom sin ven, er stadig en historisk gåde, men amerikanerne frygtede, at det var tilfældet.
Som nyvalgt præsident begyndte Allende en periode med nationaliseringer og kollektiviseringer, som snart bragte ham i konflikt med både Chiles elite og majoriten af det chilenske parlament. Konflikten endte i en parlamentarisk undsigelse af Allende-regeringen, men før denne situation blev afklaret, greb hæren under general Pinochet magten og Allende døde sandsynligvis for egen hånd.
Kuppet blev indledningen til års hårdt regime, hvor Chile var under militært diktatur, men hvor det lykkedes at forbedre den chilenske økonomi. Militærstyret varede indtil 1990, men Pinochet blev siddende som hærchef indtil 1998. Da han samme år besøgte London blev han på anmodning af Spanien arresteret og anbragt i husarrest, men undgik udlevering til Spanien. Han døde i 2006.
Stort dansk engagement
For venstrefløjen var det store spørgsmål om man kunne gennemføre en socialistisk revolution med demokratiske midler og om den »onde« højrefløj ikke altid ville bruge magt for at forhindre en socialistisk omdannelse af samfundet. Begivenhederne blev en del af Den kolde Krigs opgør og venstrefløjen lagde skylden for ulykkerne på USA, som man mente havde stået bag kuppet og senere liberaliseringen af chilensk økonomi.
Man debatterede, om de kaotiske forhold under Allende skyldtes dennes socialistiske politik eller amerikanske økonomiske sanktioner. Og man skændtes om, hvorvidt de økonomiske reformer under Pinochet, hvor bl.a. den amerikanske Nobelpristager Milton Friedmann havde rådgivet om en liberalisering af landets økonomi, havde hjulpet landet eller forarmet den fattige del af befolkningen.
Kuppet i Chile kastede lange skygger og medførte et voldsomt engagement i Danmark. Den danske venstrefløj brugte Chile som eksempel på, hvad man kunne vente sig, hvis et socialistisk styre kom til magten i Danmark og man skildrede USA som den egentlige årsag til ulykkerne og Pinochet som den onde selv.
Der opstod flere foreninger i Danmark, der organiserede modstand mod Pinochet-regeringen, herunder den tværpolitiske Chilekomite og den kommunistisk styrede Komiteen Salvador Allende.
1970ernes danske venstrefløj blev inspireret af Vietnam-krigen og Mellemøst-konflikten og man glemmer ofte i historieskrivningen, at Latinamerika og ikke mindst Chile spillede en væsentlig rolle i den røde tidsalder fra begyndelsen af 1970erne. Morten Lassens bog skal ses i dette lys, idet han fremhæver Chile som en af de vigtigste sager i tiden.
Manglende kildekritik
Morten Lassen har talt med en lang række tidligere Chile-aktivister og venstrefløjskoryfæer, der var aktive i den revolutionære chilenske organisation MIR (Movimiento de Izquierda Revolicionario) og danske aktivister.
Han har desuden interviewet en række chilenere, der takket være en indsats af den danske ambassadør i Chile Ole Philipson fik mulighed for at komme til Danmark som flygtninge. Morten Lassen har endvidere anvendt hovedsagelig amerikanske historiske værker om Chile.
Det var en oplagt mulighed at give danske læsere en uhildet skildring af denne væsentlige historie, der kunne supplere vor viden også om de politiske forhold i Danmark efter 1973, men det lykkes ikke. Litteraturen er overvejende hentet fra amerikanske journalister og historikere med udpræget USA-kritiske holdninger, der dyrker myter om kuppet i Chile.
Intet sted forsøger Morten Lassen at udøve kildekritik over for disse værker eller vejlede læserne, så man kan orientere sig. Oplysninger bliver ukritisk anvendt og konklusionerne falder næsten uden undtagelse ud til fordel for venstrefløjens fortolkning af begivenhederne, nemlig at hovedskurken var USA og dets økonomiske sanktioner mod Allendes Chile og at Pinochets senere reformer ramte den fattige del af befolkningen hårdt.
Det eneste sted Morten Lassen giver læseren en smule hjælp er ved en historiker, som forsvarer Nixon-regeringens handlinger og som han benævner »konservativ«. Ingen af de venstreorienterede historikere får den slags benævnelser.
Hans mundtlige kilder til begivenhederne er udelukkede folk, der var aktive i den revolutionære bevægelse i Chile, hvorimod han ikke interviewer én eneste, der var aktiv i den borgerlige lejr. Og på samme måde i Danmark, hvor han har interviewet mange Chile-aktivister, men ingen, der advarede mod udviklingen ud fra et borgerligt synspunkt. Denne udvægelse smitter klart af på bogens vurderinger.
Hyldede voldsanvendelse
Her er ikke mulighed for at gå i dybden med udviklingen i Chile, men Morten Lassens fremstilling er ensidig og problematisk. Han skøjter hen over, at parlamentet i Chile stillede et mistillidsvotum til Allende og var parat til en rigsretssag mod ham, fordi Allende brød grundloven og regerede på dekret. Han skøjter også hen over Milton Friedmanns engagement, og fremstiller ham, som om han stod inde for en chokkur, der gik ud over de fattige.
Sagen er langt mere kompliceret og Friedmann anbefalede netop indgreb, der sikrede den fattigste del af befolkningen. Litteraturen er som sagt selektiv og Morten Lassen vælger alene at fokusere på USAs engagement, men skriver kun lidt om Cubas og Sovjetunionens rolle. Sagen var, at Latinamerika og herunder Chile var en del af det varme opgør under Den kolde Krig og USA havde god grund til at være bekymret.
TV: Ambitiøs bog om Chile-kuppet er ensidig:
Morten Lassen skildrer tiden under Pinochet som den rene, hensynsløse liberalisme, men det er ikke en korrekt beskrivelse. Pinochets styre i Chile skildres som noget absolut ondt, og selv om man ikke kan sige noget godt om undertrykkelsen, så glemmer Morten Lassen, at situationen i f.eks. Cuba var langt værre for befolkningen.
Og sådan kan man blive ved, men man må dog tilføje, at i en epilog omtaler Morten Lassen Allende stærkt kritisk, men samlet forrykker det dog ikke indtrykket af et partsindlæg.
Morten Lassens gennemgang af den danske solidaritetsarbejde viser tidens sædvanlige skænderier mellem et væld af danske venstrefløjsorganisationer og Morten Lassen dokumenterer, at en række personer på venstrefløjen så stort på demokratiske principper og gerne hyldede voldsanvendelse.
1970ernes myter
Informations journalist og lederskribent Jan Stage mente, at Allende var faldet, fordi han havde været for moderat og ikke givet masserne våben, hvad Stage gerne havde set. Venstrefløjens to koryfæer, journalisten Kjeld Koplev og venstresocialisten Steen Folke, mente, at kampen i Chile ikke var for et borgerligt demokrati, men en kamp for socialisme.
Aktivisten Jan Birket-Smith skrev, at kuppet satte et ”endeligt punktum” for den fredelige vej til socialismen. Men disse voldsomme udtalelser var ifølge Morten Lassen blot retorik uden bund i nogen realiteter. Ingen, skriver han, havde i virkeligheden tænkt på at anvende vold: »Her var ingen våbentræning i Hareskoven.«
Han nævner dog, at den cubanske agent Jaime Martinez i 1977 blev fængslet i Danmark mistænkt for terrorplaner, men han afviser sagen, fordi, skriver Morten Lassen, efterretningstjenestens papirer vedr. Jamie Martinezs deltagelse i revolutionære aktiviteter ikke er tilgængelige, så det er endnu ikke muligt at afgøre, om venstrefløjens havde ret i deres anklage om justistmord.
Forfatterens påstand er fejlagtig. PET har åbnet op for dokumenter om Jaime Martinez, der viser, at denne cubanske spion var farlig og var i færd med at oprette et terror- og spionnetværk i Europa og at han havde forbindelser med bl.a. tyske terrorister.
Dokumenterne viser desuden, at han havde et bredt netværk i Danmark, hvor Chile-aktivister også indgik, selv om det endnu ikke er klarlagt, hvor meget de vidste om Martinezs planer. Men Morten Lassen har ikke spurgt kritisk nok ind til denne del af historien hos et par af de involverede.
Morten Lassens bog kunne være blevet et kup, men for meget er aftapning af 1970ernes myter. Man kan spørge, hvorfor de unge begavede universitetsfolk ikke afgørende befrier sig fra venstrefløjens gamle, forslidte forestillinger? For mange bøger fra den side er stadig skrevet på venstrefløjens præmisser.
Forfatter: Morten Lassen. Titel: Kuppet i Chile - og den danske venstrefløj. Forlag: Informations Forlag. Sider: 430. Pris: 300 kr.
