Op fra krybekælderen

Flere aktuelle romaner drejer sig om personer, som først skal miste noget centralt i deres liv for at forstå værdien af det.

Sådan er det for den kvindelige hovedperson med kælenavnet Pelle i Katrine Grünfelds tredje roman »Et hjem i Mørke«. Pelles skrøbelige sind er som et hus, hvor krybekælder og skabsrum er afgørende. Sammen med sin arkitektmand Mos er hun begyndt på et nyt livsafsnit i et arvet hus i Mørke. Han har redebyggerinstinkt, hun holder derimod igen, når parforholdsfælderne bliver tydelige og forestillingen om moderskab og familieliv er uoverkommelig. »Et hjem i Mørke« skildrer en kvindes angst for at kaste sig ud i livet og den barske vej til erkendelse af egne længsler og trang til at give liv. Katrine Grünfeld har sans for psykiske skader og blokeringer. Bogen er mættet med symbolik - myrelokkedåse, skabe, krybekælder og rødder - men forekommer mere tænkt end fyldt med det liv, den er fortaler for.