Outsideren har erobret en stor del af den nyere norske litteratur. Fra Sandemose til Knausgård og Erlend Loe var og er oprøret mod de herskende samfundsnormer en rød tråd, og oprøreren over dem alle var Ola Bauer, Norges svar på de amerikanske beatdigtere.
Da Bauer debuterede i 1976, kunne en af den norske litteraturs store gamle mænd, Johan Borgen, registrere et udslag på Richters jordskælvsskala på 7,7. Da Bauers sidste bog, »Forløberen«, udkom i 1999, samme år som forfatteren døde, var rystelserne stadigvæk voldsomme.
Måske er det ekkoet efter den sensationelle entré på den litterære scene, der bryder igennem som et af de grotesk-humoristiske højdepunkter i forfatterens afskedsbog. Her fejres og hyldes 56-årige Tom fra hjemløseherberget som et litterært fund og et nyt geni med alle markedsføringens klicheer mobiliseret:
»Den norske skønlitteratur havde ligget på dødslejet. De store spring var en saga blot. Så kom Tom med redningsvesten. Så kom Tom med serummet og pustede liv i de møre knogler, hjalp den dødsdømte ud af sygesengen og gav ham nyt liv.«
At lige præcis den bog, som Tom hyldes så entusiastisk for, i virkeligheden er skrevet af en anden, er den bittert ironiske pointe, som passer perfekt ind i Ola Bauers desperat desillusionerede, men også vildt underholdende billede af et moderne, konturløst Norge, holdt oppe af en kunstig olieøkonomi.
Arketypiske norske scener
»Forløberen«, netop udgivet i en eksemplarisk oversættelse ved Jannie Jensen, er sidste bind i tetralogien om Tom. Med klare lån fra forfatterens eget liv og med en besættende energi i sproget fortæller Ola Bauer i »Hestehovedtågen«, »Sortefod« og »Magenta« om den utilpassede dreng Tom og den rastløst søgende unge mand Tom.
Fra de norske drengeårs oprør mod småborgerlige normer til akkompagnementet af heftige rock’n roll-rytmer til den rastløst strejfende ungdom i Paris med bopmusikkens »I remember Clifford« som ledemotiv. Hele vejen igennem kendetegnes Bauers fortællestil af en på samme tid rå direkthed og sitrende følsom vitalitet.
I »Forløberen« vender Tom som 56-årig tilbage til Norge. Iført judobukser og med sandaler af bildæk på fødderne kommer han vandrende fra Finland ind over grænsen, og for hans undrende øjne tager billedet af et nyt samfund og et forandret Norge form.
Med en blanding af hånlig snerren, præcis iagttagelse og kærlig ømhed præsenterer Ola Bauer en række arketypiske norske scener, fra vandringen over fjeldet via det pedantisk omhyggeligt beskrevne fluefiskeri i elven til promenaden med de velbjergede nordmænd på Karl Johan.
Der er farce og satire i skildringerne af den nye mobiltelefonkultur og aktieinvesteringsbesættelsen blandt de unge, mens et mareridt med helt aktuel relevans lurer i de forrygende billeder fra »det norske hundehus«, herberget, hvor narkomanerne, de psykotiske, de hjemløse, de tidligere fanger og asylansøgerne er stuvet sammen.
Med sit fragmenterede og springende væsen er romanens form i dyb samklang med portrættet af den utilpassede og ensomt søgende strejfer Tom. Det er outsiderens hjemkomst, Bauer skildrer, og dynamikken er uforandret. Der er både ætsende raseri og hudløs desperation i den norske beatdigters afskedsroman, der samtidig sætter et markant punktum for en af den norske litteraturs store udviklingshistorier.
Titel: Forløberen. Forfatter: Ola Bauer. Oversættelse: Jannie Jensen. Sider: 322. Pris: 298 kr. Forlag: Batzer & Co.
