Hans samling af 16 keltiske eventyr giver tilsammen og idéhistorisk læst et indblik i kelternes følelse af hjemløshed i en verden og et Europa uden permant opholdstilladelse i folkevandringstidens jernalder. Blandt eventyrene fortælles da også – som en pendant til Homers »Odysséen« – Rejsen med Maelduins båd, der bringer den keltiske Odysseus til 30 øer over en sørejse på tre år. Mens fortællelagene hos Homer lader sig afkode som en motivisk rejse mod selvindsigt, og som »vore egne« eventyr lader sig fortolke ganske gedigent og jungiansk med stort udbytte, ligner den keltiske version noget, katten har slæbt ind i ammestuen til iklædning af nye hittepåsomme gevandter. Lige meget hjælper det, at den meddigtende eventyrpræsident har befamlet hvert eventyr med sine fortolkende »eftertanker«. Der er gedigne historier imellem, som udmærket kunne have stået alene eller nøgternt litteraturhistorisk kommenteret.