Eventyrgenren er alt andet end død!
Med »Muledrengen« revitaliserer Øyvind Torseter det norske eventyr »Trolden uden hjerte«, og han gør det på en måde, hvor respekt for den gamle tekst blander sig med total respektløshed. Omslagets for- og bagside mimer antikke eventyr med planteslyngninger og arabesker og godt med guld. Her er der ikke sparet på noget.
»Muledrengen« er et klassisk eventyr med en konge, syv kongesønner, prinsesser, en trold og svære prøvelser, og Muledrengen er kongens yngste søn, som rejser ud for at finde sine seks storebrødre, der forsvandt, da de tog på frierfærd.
Eventyrets start gengives som en kort prolog, inden Muledrengen siger »Farvel far« og rider af sted på en sært modvillig hest. Trolden har forvandlet brødrene og deres prinsesser til stenstøtter, og den eneste måde at befri dem på er at knuse troldens hjerte. Det er lettere sagt end gjort, for først skal hjertet findes, og i øvrigt holder trolden en prinsesse fanget, en sej tøs, som er fuld af kreative ideer.
Formidabelt værk, der giver »bakoversveiss«
Øyvind Torseter følger eventyrets episke forløb, men tilføjer nutidige replikker og småfrække ændringer, såsom en elefant og en blæksprutte, der spiller jazz på saxofon. På titelsiden pakker Muledrengen sin rygsæk med snesevis af grej, fra toaster og dykkerbriller til druer og en potteplante.
En moderne helt, må vi tro, som er parat til det hele i denne dybt originale tegneserie med dens generøse variationer af helbilleder, opslag og rudeinddelinger. Tegnet med en forholdsvis enkel streg i blandede teknikker og synlig collage.
De uhyre udtryksfulde ansigter er skabt med små og få streger, og den i bogstavelig forstand hjerteløse trold fremstår amorft udflydende som en enorm figur med ulækkert rejelignende fingre, et rædselsvækkende gab og ikke mindst skrækindjagende, altopsugende sorte øjne.
Replikkerne er eminent underspillede og vittige. Da Muledrengen undervejs møder et par talende hovedskaller, der udstøder grusomme forudsigelser, lyder hans afslappede reaktion: »Sikke nogle snakkesalige spøgelser, de har her«. Det er coolnes på et højt plan.
Fra før kender vi især Torseter fra hans samarbejde med Tore Renberg i tre billedbøger om søskendeparret Ine og Hasse, og Muledrengen findes også i »Hullet« (2012), som dog ikke er udkommet på dansk. Navnet er i øvrigt nemt at forstå, udstyret, som Muledrengen er med en gigantiske gynter a la hestemule.
Kort sagt er »Muledrengen« et formidabelt værk, der giver »bakoversveiss« (et norsk begreb for noget, der er så suverænt, at ens hår blæses bagover). Bogen fik fuldt fortjent den norske Kritikerpris for 2015, og fremstår som det mest originale billedværk, der er udgivet i mange år. Hvis det var muligt, burde bogen have 7 fuldtonede stjerner!
Titel: Muledrengen. Forfatter og tegner: Øyvind Torseter. Oversætter: Nanna Gyldenkærne. Sider: 120. Pris: 230 kr. Forlag: Høst & Søn.
