Ørkenens døtre

Romanen »Medinas Juvel«, der nær havde udløst endnu en Muhammedkrise, er et litterært makværk, der ikke krænker noget som helst andet end troen på den gode romankunst.

Forsiden af Sherry Jones' ganske middelmådige bog i amerikansk udgave (tv), britisk (midten) og tysk (th). Fold sammen
Læs mere
Foto: Amazon

»Denne dag skal du ikke gemme dig på dit værelse. Stå op Aisha. Bryllupsgæsterne kommer om en time.«

Sådan lød beskeden fra mor til datter, da den ni-årige Aisha bint Abi Bakr i år 623 blev viet til den 53-årige Muhammed. I hvert fald hvis vi skal tro Sherry Jones » roman »Medinas juvel«, der har vakt internationalt postyr allerede før sin udgivelse, fordi den angivelig krænker såvel profeten som alle de islamister i vor tid, der ikke tåler den mindste ridse i lovtavlernes lak.

Der er nu ikke noget at være fanatisk ophidset over i Sherry Jones« historiske roman, idet såvel portrætterne af Aisha og profeten som selve handlingsgangen og stilen i fiktionen er så dilettantisk udført (»blødhed bredte sig som varm fløde i hans øjne«), at man undrer sig over, at et estimeret amerikansk forlag som Random House overhovedet overvejede at udgive dette makværk, der på overfladen ligner en udfordring af islam, men ved nærmere eftersyn blot er en fornærmelse over for kunsten at skrive historiske romaner.

Den litterære elendighed er ikke blevet bedre i en fortravlet dansk udgivelse, hvor de amerikaniserede arabiske klicheer udgør verdens længste karavane på tryk, og man halvvejs gennem 340 siders ørkenvandring ikke længere kan skille siderne fra hinanden af al den humus og henna, lavendler, kardemomme, ingefær, honning og dadler, forfatteren hælder ned i sin fortælling i håbet om, at den i det mindste dufter eksotisk og autentisk.

Magt og smukke kvinder
Romanens ydre ramme er den del af den arabiske halvø, der grænser op til Det Røde Hav og lægger jord til sagnomspundne byer som Mekka og Medina.

Dette er også den historiske scene, hvor profeten Muhammed i årene 610-30 forvandler en række åbenbaringer, han har fået af Allah, til en ny tro, man kalder islam, og forholdsvis hurtigt – efter en række blodige krige, der i romanen dukker op med cirka 30 siders mellemrum – samler flere og flere tilhængere på et sted, hvor mennesker før har dyrket mange forskellige guder og trosformer.

Men Muhammed samler ikke kun på religiøse tilhængere, hvis vi skal tro Sherry Jones. Han samler også på smukke kvinder – selv blandt sine svorne fjender – og da han når grænsen for antallet af koner i sit harem (4), får han pludselig en åbenbaring fra Allah, der åbner op for endnu flere kvinder hjemme i privaten.

Desperate housewife(s)
Og så har vi endelig den form for ballade i romanen, vi vesterlændinge forstår! For hjemme i profetens harem, fortæller Sherry Jones, styrer jo den vilde teenager Aisha.

»Lille Røde«, som skarnsungen bliver kaldt, er en 12-årig militant feminist, der rider og slås med sværd som en granvoksen beduin, er satans rask i replikken og derfor også spindoktor og militærstrateg for profeten. Samtidig forstår Lille Røde på mirakuløs vis at holde både søsterhustru-solidariteten og galden flydende i profetens harem, hvor mindreværdskomplekser, sladder og jalousi, der kun handler om, hvem der skal have sex og børn med den magtfulde mand, konstant formidles af Sherry Jones, som var vi midt i et endnu afsnit af »Desperate Housewives« og ikke på den arabiske halvø i det syvende århundrede.

»Ved Allah, har hun aldrig hørt om rouge? Hendes små kaninøjne har virkelig brug for en hjælpende hånd. Og se den brudekjole! Hun må have lånt den af en af teltfolkene«, siger den ene desperate hustru til den anden, da endnu en af profetens hastigt udkårne melder sin ankomst i et harem, hvor ordet »makeup« bliver flittigere brugt end »fredagsbøn«.

På sidelinjen af dette trivialiserede chick lit-jalousidrama i ørken og oasekulisser står også Aishas ungdomskæreste Safwan, der under sit Disney-Aladdin-ydre viser sig (ligesom profeten) kun at ville det som alle mænd til alle tider vil: Ligge i en yppig barm og drømme om endnu mere magt og endnu flere kvinder.

Ved profetens skæg, Sherry Jones har ret. Alle mænd er fedtskæggede geder. Det bliver en bestseller!

Sherry Jones: Medinas Juvel. Oversat af Pernille Nørregaard. 340 s. Forlaget Pressto. Udkommer torsdag.