Ny roman om Kierkegaard er »forbandet god«

Med »Forbandelsen« har Peter Tudvad – med en enkelt svipser – begået en kraftpræstation af en velfungerende roman om den vanskeligt tilgængelige filosof Søren Kierkegaard.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kierkegaard-eksperten Peter Tudvad har allerede skrevet et par ikke-skønlitterære bøger om filosoffen, der blev født i år for 200 år siden. Nu har han taget skridtet fuldt ud med udgivelsen af det digre romanværk »Forbandelsen«. Ren fiktion er det dog ikke, for forfatteren støtter sig ofte i romanen til Kierkegaards omfattende forfatterskab, når han kronologisk digter videre på hans biografi. For læserne, der nok som flest har et sporadisk kendskab til den verdenskendte danske eksistensfilosofs særegne liv ved skrivepulten, hans vandringer i det indre København og drosche-turene til Nordsjælland, er romanen ganske imødekommende. Som roman er »Forbandelsen«, som den hedder, faktisk et forbandet velfungerende mesterværk.

Peter Tudvad har udvalgt tre vigtige omdrejningspunkter i Kierkegaards liv, som han fletter sammen som uløseligt forbundne i romanen: Faderens forbandelse af Gud på den vestjyske hede i drengeårene som fattig, forkommen og udsultet vogterdreng, den hævede blot ét år lange forlovelse med Regine Olsen og kirkekampen i opgøret med den institutionaliserede kirke personificeret ved den velpolstrede biskop Mynster og hans efterfølger i embedet professor, Martensen.

Med Sørens nære kontakt med og beundring for faderen, den stenrige hosekræmmer, nu rentier med hus på Nytorv, bliver denne i barneårene og ind i ungdommen afgørende ikke blot for hans opdragelse i den strengt pietistiske herrnhutiske forståelse af kristendommen, men også for den forbandelse, Michael Pedersen Kierkegaard allerede som vogterdreng nedkaldte over slægten, og som han måtte indkassere frugten af, da han tålmodigt måtte overleve fem af sine syv børn – foruden konen og en svigerinde. Hertil kom skammen for dem begge, da det går op for sønnen, at hosekræmmeren havde besvangret moderen inden brylluppet, da hun var tjenestepige i huset. Læg hertil skammen over så ganske ufortjent at have skrabt så hulens mange penge til sig. Skal forfatter Tudvad have én på hattepulden – og det skal han – så gælder det den historie, han opfinder, og som han lægger den aldrende biskop Mynster i munden: Om at faderen selv skulle have ombragt en del af børneflokken og svigerinden med rottegift. En upassende fadæse af Tudvad, der intet andet tilfører romanen end ren og plat sensation.

At Kierkegaards svigt af Regine kom til at berøre resten af hans forfatterskab, hvor henvendelsen til »hiin enkelte« i særdeleshed må gælde hende, er ikke nyt. Tudvad skriver imidlertid ikke blot forholdet og opgøret ind i den melankoli, ruelse og refleksionssyge, der plager den altid grublende, polemiserende og skrivende forfatter. Han formår at hæve det platoniske forhold og dets afsavn op til en sprød og troværdig – om end såre kompliceret og brutal – kærlighedshistorie, helt frem til de elskendes afskedsmøde efter tretten et halvt års tavshed ved den ruinlignende ufærdige Frederiks Kirke (Marmorkirken). Og vi følger kort efter Kierkegaard ind i himmerige, da den dødsmærkede tuberkuløse og inkontinente hospitalspatient i drømme indtager sin velfortjente plads på skødet af Vorherre, der endelig trækker »pælen i kødet« ud, og som den første i romanen kalder ham Søren. Peter Tudvad har romanen igennem konsekvent været på »Kierkegaard« med filosoffen. Søren blev han altså først i den evighed, der optog ham hele livet, og som tog livet fra ham. Tudvad har nu blæst liv i ham og gjort ham nærværende som person og som én af verdens største tænkere. Ikke blot i et troværdigt tidsbillede og en sjældent indlevet københavnertopografi, men i et generøst idébåret forfatterportræt.

Forfatter: Peter Tudvad. Titel: "Forbandelsen". Sider: 494. Pris: 350 kr. Forlag: Politiken. Udkommer: Tirsdag