Ny roman er finurlig og fræk

Peter Rønnov-Jessen har skrevet en genre- blandet fortælling om kopier, genskrivninger, nyfortolkninger og overflade.

Forfatteren Peter Rønnov-Jessen. Foto: Morten Juhl Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan kan man vide, om virkeligheden er virkelig, og at det, der står i bøgerne, ikke i stedet er den ægte vare? Eller at begge dele er det, og at de interagerer med hinanden, så skrevne ord bliver til kød og blod og til at tage at føle på, og det liv, vi lever, suges ind i en drøm.

I Peter Rønnov-Jessen nye roman, »Bréac ved den yderste rand«, aner man det ikke. Alting er kopier eller genskrivninger af noget andet. Liv og litteratur er overflade og kulisser, der gentages og gengives i let forskudte reproduktioner, så de ligner, men ikke nødvendigvis er, som man forventede.

Romanen handler om en krimiforfatter, der er taget på kunstnerrefugium ved den californiske stillehavskyst for at skrive 13. bind i sin Simenon-kalkerende serie om politikommissær Bréac fra Paris. Skrivearbejdet går dog langt fra, som det burde. Krimiforfatteren, Karl Bing, er frustreret og forvirret og lader sig i stigende grad distrahere af både omgivelser og indbildninger og af sin bogs figurer.

Refugiet, et bretonsk middelalderslot som en forkælet amerikansk rigmand i 1920erne købte, rev ned og genopbyggede sten for sten i Californien, emmer af ånder og fortrængte hemmeligheder. Stedets andre gæster opfører sig mere eller mindre mistænkeligt. Bogen, Karl Bing skriver, fortæller sig selv og på en helt anden måde, end han havde planlagt og forsøger at få den til. Og gradvist overtager fiktionen virkeligheden (og omvendt), så de ting, der sker i virkeligheden, smitter af på bogens forløb, og bogens handling sniger sig ind på virkeligheden.

Således bliver et mord, der bliver begået i bogen, en forudsigelse af virkelige hændelser, mens Bings bekymringer over, at hans kone hjemme i Danmark ikke er til at komme i kontakt med, sætter sig som en jalousi i den fiktive kriminalkommissær og presser hans ellers velfungerende ægteskab ud over afgrunden. En afdød norsk bestseller-forfatter, der engang hånede Bing for at kopiere dennes bøger, der dog selv var en slags genskrivninger af Maigret-serien, går igen i Bings bevidsthed, og han ender med at tage flugten fra det hele, ikke mindst fra sin roman.

Lyder det tungt og traurigt? Det er det på ingen måde. Rønnov-Jessen skriver let og legende, hans pen er pludrende, registrerende og pudsigt filosoferende, så man undervejs både griner og gyser og hele vejen føler sig i godt selskab. »Bréac ved den yderste rand« er både fantasy, krimi og prosa på én gang, den er satirisk, spændende, overnaturlig og tankevækkende, med andre ord en roman, der ikke lader sig rubricere.

Men skal man opsummere, kan man passende planke Rønnov-Jessens eller rettere hans hovedpersons egne (?) ord. Bing funderer på et tidspunkt over sin livslange betagelse af Simenon med et »det var i bund og grund hyggeligt at læse en Maigret-bog.« Det er i virkeligheden også aldeles (u)hyggeligt at læse »Bréac ved den yderste rand«!

Forfatter: Peter Rønnov-Jessen Titel: Bréac ved den yderste rand. Sider: 242. Pris: 289 kr. Forlag: Tiderne Skifter.