Norsk noir

Det er en roman som Jo Nesbøs »Genfærd«,der retfærdiggør, at krimigenren er så hypet, som den er.

Bogcover. Fold sammen
Læs mere

Skulle nogen stadig være af den overbevisning, at al snakken om den stærke skandinaviske krimi er overdrevet, da bør de sendes på weekend med en Jo Nesbø-roman som lektie. Bevares, det kræver stærke nerver og maver at være med, for han mestrer plot og vold som få andre. Men han kan samtidig noget andet også: Han kan nemlig forlene det kriminalistiske og genrespecifikke med en dybere resonans.

Således også i bind ni af Harry Hole-serien, »Genfærd«. Harry vender tilbage til Norge efter nogle år i Hong Kong. Ramponeret, ja, men generelt i pæn form; afalkoholiseret og solbrændt. Men årsagen til hjemrejsen er tung. Oleg, som Harry har været en slags papfar for, sidder fængslet, dømt for narkorelateret mord på sin ellers bedste ven, plejebarnet Gusto, og alt tyder på, at han er skyldig.

Men så enkelt er det selvfølgelig ikke, og Harry begiver sig ud i en egen efterforskning. Vi kommer rundt i Oslos jetset og underverden og spindes ind i et kompliceret netværk med russisk mafia, norske politikere og politi og meget andet samvittighedsløst og grådigt godtfolk, mandligt såvel som kvindeligt. Og så er der alle de indre dæmoner, karaktererne kæmper med. Harry tager sin del af dem, men også Gustos fylder positivt op i romanen. Faderrelationer og -mangel er i fokus.

Nesbø forvalter arven fra den amerikanske noir-tradition (Chandler, Hammett, Ellroy) med imponerende sikkerhed og selvstændighed. Han kan i karaktertegningen, den sorte humor og voldsekspliciteten til tider minde om en romanudgave af Frank Millers mørke tegneseriehelvede »Sin City«, men ikke udelukkende, for han finder plads til flere nuancer. Det er voldsomt, voldsomt underholdende og bredspektret nok til, at læserens eftertænksomhed vækkes og holdes i live undervejs.B

Mød Jo Nesbø på BogForum, lørdag kl. 13.30 og kl. 17