Newzealandsk krimi har shakespeareske undertoner

»Der er noget råddent« er en anderledes, skøn og indimellem også lidt sjusket detektivroman.

Adam Sarafis' »Der er noget råddent« er spænding i et velfortalt aucklandsk miljø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mark Baskett/Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis der er for mange faktuelle eller fortællemæssige fejl i anslaget til en spændingsroman, hægter man de fleste læsere af, inden de er kommet rigtigt i gang. Det nytter eksempelvis ikke, at der er rod i logikken eller i kronologien, hvilket desværre er tilfældet i Adam Sarafis´ ellers rigtig gode og på mange måder atypiske spændingsroman »Der er noget råddent«.

Det anbefales imidlertid i dette tilfælde at hænge ved, eftersom plottet, sproget og bogens univers har så meget andet og mere at byde på. Adam Sarafis er pseudonym for et svensk-newzealandsk makkerpar, den 67-årige forfatter-erfarne Linda Olsson og den 48-årige manuskriptforfatter og TV-vært Thomas Sainsbury, og »Der er noget råddent« er deres fælles begyndelse på en planlagt serie, der handler om den tidligere terrorekspert for den newzealandske regering, Sam Hallberg.

Efter mordet på hans hustru, som han nogle år forinden fandt mishandlet i hjemmet, har han trukket stikket ud og arbejder nu som mekaniker, mens parrets lille søn bor hos bedsteforældrene.

Dette første bind indledes med, at den vordende forfatter Brent Taylor mister livet i biblioteket på Auckland Universitet. Læserne ved, at den fedladne og lettere fortabte Taylor netop har sendt sit bogmanuskript af sted til et udvalgt forlag, og at han samtidig har slettet alle digitale spor efter sig. Vi ved også, at han hverken tager sit eget liv eller kommer ud for en skæbnesvanger ulykke, som politiet ellers konkluderer.

Troværdig og spændende

Men Taylors barndomsveninde, den prostituerede Jade Amaro, er overbevist om, at han er blevet myrdet, og da ingen tror på hende, henvender hun sig til Hallberg for at få om hjælp.

Inden sin død har Taylor bedt hende om at gemme en CD-rom med manusset, og få dage efter hans død (få dage eller dagen efter – her er én af de detaljer, hvor kronologien er gået i kludder) dukker en ubehagelig mandsperson op og tvinger hende til at udlevere disketten. Noget tyder med andre ord på, at den roman, som hun troede var en mere eller mindre banal kærlighedshistorie, omhandler noget, som nogen vil forhindre offentliggørelsen af.

Lettere modvilligt går Hallberg ind i sagen, og han får researchhjælp af en eks-kæreste inden for politiet og af den dybdeborende erhvervsjournalist Lynette Church. Det viser sig, at Taylor har fået opsnappet noget af en større historie, der både omhandler korruption med EUs fødevarekvoter og britiske soldaters krigsforbrydelser i Irak.

Olsson og Sainsbury har ikke blot noget på hjerte, de skriver også godt, stramt og effent. Jo længere man kommer ind i historien, jo bedre føler man sig som læser tilpas, og ganske elegant får forfatterparret flettet den lille, nære historie i et velfortalt aucklandsk miljø sammen med det større internationale thrillerplot. Samtidig gives der gennem den Shakespeare-læsende Hallberg og indledende kapitelcitater opbyggelige links til Hamlet, hvilket er såvel kryptisk som kreativt.

Historien er både troværdig, spændende og horisontudvidende. Så ser man – tro det eller lad være – gerne gennem fingre med diverse klumpede (begynder)fejl.

Titel: Der er noget råddent. Forfatter: Adam Sarafis. Oversætter: Christian Bundegaard. Sider: 327. Pris: 270 kr. Forlag: Aronsen.