Vi er i fæstningsbyen Saint Malo på det yderste af Bretagnes kyst et par måneder efter D-dag. De tyske tropper, der skjuler sig i ruinerne, bombarderes fra alle sider af de allierede. Skjult i murbrokkerne sidder også romanens hovedpersoner, den nu 18-årige tyske konstabel Werner og den 16-årige blinde franske pige Marie-Laure.
Amerikanske Anthony Doerrs gennembrudsroman, »Alt det lys vi ikke ser«, er mere end 550 sider lang, og det er ikke en side for meget. Romanen, der har ligget et lille års tid på The New York Times´bestsellerliste, kulminerer i de to menneskers korte møde i den sønderskudte by.
Hvad der fører frem til mødet mellem de to, handler romanen om. I krydsklip mellem de korte kapitler følger vi dem, samtidig med at bombardementet af deres mødested rulles op.
Den blinde piges far er nøglesmed på det naturhistoriske museum i Paris. Moderen døde under barsel, og faderen har omsorgsfuldt taget sig af pigen, siden hun som 6-årig blev blind af uhelbredelig stær. Hjemme i stuen i Paris lærer hun 5. arondissement at kende fra hans udskårne model, så hun kan færdes hjemmevant i bydelen.
Da de flygter til pigens grandonkel i Bretagne, medbringer faderen museets hovedattraktion, den blå diamant, kaldet Flammernes Hav. Eller er det én af de tre kopier, der er fremstillet til lejligheden?
Den grumme, halte, og afstumpede oversergent von Rumpel skal finde ud af det under sine ihærdige tyverier af andre europæiske kostbarheder til det planlagte Führermuseum i Linz. Denne jagt er den ene af romanens ledetråde.
Sej og livsbekræftende
Den anden er Werners jagt på illegale radiosendere.
Allerede som ung knægt får han fra børnehjemmet, hvor han er anbragt med sin lillesøster, adgang til værnemagtens kadetskole. Her udmærker han sig i en sådan grad, at han med forfalsket dåbsattest sendes til fronten. Ad mange omveje og afstikkere til bl.a. Østfronten når han til Marie-Laures hus i Bretagne, hvorfra faderen nu er flygtet, og hvorfra den unge blinde pige, skjult bag klædeskabet, transmitterer klassisk musik over familiens sindrige radioapparat.
Mere af handlingen skal ikke røbes her. Den blinde pige følger verdens gang inden døre over sit lytteapparat og udendørs med sin blindestok. Sulten og uvisheden nager. Hun søger forklaring gennem blindskriften i Jules Vernes »En verdensomsejling under havet« og tager varsler af den gale kaptajn Nemos beslutninger.
Og der går gennem bogen en stadig diskussion af, om sandheden findes i naturvidenskabens logiske forklaringer, eller om sandheden om ondt og godt tager sig ud i myten - stærkest knyttet til historien om ædelstenens lykke/ulykkebringende historie.
Gennem det hav af nuancer og gennem de mangefacetterede historier og personer, forfatteren bringer i spil, ligger der en gennemgående og til tider dybt bevægende historie om det, der peger fremad mod Nazitysklands oprustning og propaganda, de mange krigskatastrofer og det endelige ragnarok.
En historie om mistroen til de sandheder, nazismen lægger frem som selvfølger, men som den unge konstabels lillesøster og den blinde pige i romanen ser så tydeligt og afslører undervejs i stille protest.
Diskret skildret i hengivenheden mellem mennesker. Udfoldet i en sej, omend skrøbelig livsbekræftelse i romanens afsluttende kapitel.
Titel: Alt det lys vi ikke ser. Forfatter: Anthony Doerr. Oversætter: Mich Vraa. Sider: 560. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag.
