En dag i det fjerde århundrede var filosoffen og retorikeren Augustin vidne til noget besynderligt, som han siden skrev om i sine »Bekendelser«.
Hvordan han havde set biskop Ambrosius sidde med en bog, og »Når han læste, løb hans blik ned over siden, og hans hjerte uddrog meningen, men hans stemme var tavs, og hans tunge ubevægelig«.
På den tid var det et særsyn. De få bøger, der var, blev læst højt. Og dét, Augustin så Ambrosius gøre, var faktisk begyndelsen på det, vi nu forstår som litteratur, skriver Dan Ringgaard i »Litteratur«, der er endnu en udgivelse i Aarhus Universitets fortrinlige Tænkepauser-serie, hvor forskere formidler deres stof på en kort, klar, let tilgængelig facon.
Alt dette mestrer lektor Ringgaard, der med sin essayistik er stand til af fange læseren med forbløffende og vidunderlige eksempler.
Som nu det om Ambrosius, hvor læsningen forvandler sig fra en kollektiv oplevelse til et forhold mellem forfatteren og den læsende. »Skriften blev tavs«, og blev det for alvor i det 10. århundrede, og nu var bogen et sted, der skabte billeder og følelser i læserens indre. At læse blev, og er den dag i dag, »opdagelsen af ens eget indre«, som Ringgaard skriver, og videre, at læsning »handler om at blive sig selv. Og dermed også uundgåeligt om opfindelsen af ensomhed.«
Hilsenen til Paul Austers roman »Opfindelsen af ensomhed« er bare en af de måder, hvorpå Ringgaard trækker tråde fra den tidlige litteratur, fra dengang bøger oftest var bibler, som munke sad og kopierede, over revolutionen med Gutenbergs bogtrykkekunst og masseproduktionen og helt op i vor digitale tidsalder, hvor bøger ikke længere indtager en ophøjet position, men er et tilbud blandt andre - film, serier, musik und so weiter.
Ringgaard er ikke pessimist, men heller ikke jubeloptimist. Han mener, at vi i takt med udviklingen og det accelererende udbud vil blive dårligere læsere: »Vores evne til at læse et lyrisk digt eller en roman vil forfalde. Ikke kun fordi vi mister forbindelsen til traditionen, men endnu mere fundamentalt, fordi vi mister evnen til at læse lange, komplicerede og uforstyrrede skriftlige forløb.«
Passagen er en ren tåreperser for litteraturlæsere fra den prædigitale epoke. Men Ringgaard er som nævnt ikke sortseer, og selv om litteraturen vil tabe betydning for de mange, vil den måske finde ind til sin egen essens:
»Det kan også tænkes, at den bliver så meget desto tydeligere for sig selv, og at den begynder at dyrke det, som lige nøjagtig litteraturen kan.«
En af litteraturens unikke egenskaber er det, der i teorien hedder poiesis og sigter til det forhold, at når en digter eksempelvis skriver »abrikostræerne findes«, ja, så findes abrikostræerne i læseren.
Litteraturen kan med andre ord skabe verdener og billeder, der til forskel fra filmens er hver enkelt læsers helt egne. Det er opfindelsen af ensomhed, og det er læsningens mirakel, der hele tiden forstyrres af den digitale verden udenfor. På den måde er Dan Ringgards 60 sider en bittersød oplevelse. Men sikke én.
Titel: Litteratur. Forfatter: Dan Ringgaard. Sider: 60. Pris: 40 kr. Forlag: Aarhus Universitetsforlag.
