Skyggerne i efterretningsverdenen kender vi kun fra film og romaner. »Vi sover fredeligt i vores senge om natten kun fordi, barske mænd er beredt til at benytte magt på vores vegne«, skrev den store anti-totalitære forfatter George Orwell (1903-50) engang.
Til denne kategori af demokratiets usynlige helte henregner forfatteren Daniel Silva i sine spændingsromaner absolut den israelske agent Gabriel Allon fra landets hemmelige tjeneste.
Den tidligere amerikanske CNN-journalist og udenrigskorrespondent Daniel Silva har fået et trofast publikum i den vestlige verden og har skrevet ti bind i denne serie, hvoraf roman nummer syv nu er oversat til dansk. Inden for genrens rammer fungerer »Rembrandt-sagen« som fortræffelig underholdning og vil helt sikkert forarge mange, idet Allon og hans specialenhed ikke overholder konventioner og regler, når de går på jagt efter slyngler, hvad enten det er fremmede stater, islamister, våbenhandlere eller kriminelle miljøer.
Gabriel, der egentlig betyder »Gud er min stærke mand«, er på mange måder et symbol på det israelske folks kamp mod en omverden, hvor der er flere fjender end venner. Universet er her klart mere nuanceret end i den ellers åndsbeslægtede TV-serie »24 Timer«, som TV 2 sendte i en række sæsoner, om agenten Jack Bauer, spillet af Kiefer Sutherland.
Konservatoren bliver myrdet
Det politiske bagtæppe i denne roman er, at der blæser nye, mildere vinde i kampen mod terrorister og slyngelstater, efter den nye Obama-administration er trådt til. De foregående seks bind på dansk er skrevet i Bush-æraen, og ved flere lejligheder lader forfatteren sin person møde George W. Bush, der tydeligvis er en præsident efter Daniel Silvas smag.
Den oprindeligt konservator-uddannede Gabriel Allon er ligesom forbilledet Bush gået på en slags pension sammen med sin hustru, italiensk-jødiske Chiara.
Det er sket efter at have tjent som professionel hitman i Israels tjeneste, lige siden landet hævnede sig efter München-massakren, som de foregående romaner omhandler.
Stadig politisk ukorrekt
Hver gang Allon har været uden sager, har han dyrket den officielle beskæftigelse med at restaurere klassiske religiøse malerier. Således er det også et maleri af Rembrandt, der denne gang udløser historien. Denne Rembrandt findes på den sorte kunstbørs og skulle restaureres, men den konservator, der står for opgaven bliver myrdet, og maleriet forsvinder.
Ad omveje bliver Allon kontaktet, og kort efter bliver Israels tjeneste involveret. Den indviklede sag viser sig at trække tråde fra nazisternes udplyndring af jødiske kunstskatte under krigen, over det smukke alpeland, Schweiz, og helt til Iran.
En af verdens rigeste mænd, der ellers dækker sig bag veldædige principper om miljø og bæredygtighed, har bag hemmelige relationer til det formørkede præstestyre i Iran.
Silva gør meget ud af, at romanenerne er velresearchede, skønt det er fiktion. Men spændingsromaner i den genre fungerer også bedst, hvis fortællingens bestanddele er nogenlunde realistiske. Intrigerne imellem amerikanske, engelske og israelske hemmelige tjenester kunne være skrevet af John le Carre, mens dybden i karakterskildringen savnes lidt mere; for eksempel gentages ord til andet personkarakteristikker af hovedfigurerne fra den ene til den anden roman, men så kan nye læsere straks være med.
Denne seneste Gabriel Allon-roman er som forgængerne fortræffelig læsning og helt igennem politisk ukorrekt.
