Når det kommer til at gøre kvinder tavse, har den vestlige kultur tusindvis af års erfaring

Professor Mary Beard afdækker det delikate forhold mellem kvinder og magt i en bog, der er lille af størrelse, men stor af betydning.

Cellinis berømte bronzestatue af Perseus med Medusas afhuggede hovede er blevet benyttet af Trump-tilhængere til at fremstille Trump som Perseus og Clinton som Medusa. Velbekomme.
Læs mere
Fold sammen

Den vestlige litteraturkanon indledes med, at en kvinde bliver bedt om at holde sin mund. Telemachos, stadig våd bag ørerne, siger i »Odysseen« til sin mor, Penelope: »Moder! Gak til dit kammer nu hen og besørg din gerning i huset, (...) os mænd at tale sig anstår, mest af alle dog mig, thi min er magten i huset«.

Med denne hvalpede udtalelse som udgangspunkt går klassicisten og feministen Mary Beard i gang med at genfortælle næsten 3.000 års nedslående kulturhistorie om forsøget på at begrænse eller fratage kvinder deres ret til at tale. Fra Penelope til Theresa May, fra Medusa til Hillary Clinton, og undervejs kommer vi også omkring nutidens omfattende netchikane af kvinder, der træder offentligt frem.

»Mary Beard påviser også, hvordan kvinder, der ytrer sig offentligt, ofte beskrives som kvinder, der klynker, er skingre og brokker sig. Betyder det noget? Ja, det gør det, for det er med til at fratage kvinder deres autoritet og tage seriøsiteten ud af det, de siger. De klynker jo bare. «


Bogen, der er baseret på to forelæsninger, er lille af størrelse, men stor af betydning. Især er Beards gennemgang af Medusa interessant. Det er de fleste bekendt, at Medusa havde et forstenende blik og slanger i stedet for hår, og at helten Perseus besejrede hende ved at spejle hendes ansigt i sit blanke skjold. På den måde forstenede og dræbte hun sig selv. Men læser man Ovids »Metamorfoser«, forstår man, at Medusa engang var en smuk og attraktiv kvinde, attrået af Poseidon, der mente, at han i egenskab af gud havde ret til hende. Hun gav ham imidlertid den kolde skulder. Som straf voldtog han hende, og hun blev forvandlet til det monster, vi kender fra myten.

Mens voldtægtshistorien er mindre kendt, er myten om kvinden, der fratog mænd deres maskulinitet, velkendt. Og det afskrækkende Medusa-billede er da også blevet benyttet igen og igen, sjovt nok ofte om kvinder i magt, dvs. om Hillary Clinton, Angela Merkel og Theresa May, som alle er blevet manipuleret ind i Caravaggios maleri fra 1595.

Foto: MAURIZIO DEGL INNOCENTI. Det afskrækkende Medusa-billede er blevet benyttet igen og igen, sjovt nok ofte om kvinder i magt, dvs. om Hillary Clinton, Angela Merkel og Theresa May, som alle er blevet manipuleret ind i Caravaggios maleri fra 1595. Fold sammen
Læs mere

Også Cellinis berømte bronzestatue af Perseus med Medusas afhuggede hovede er blevet benyttet af Trump-tilhængere til at fremstille Trump som Perseus og Clinton som Medusa. Velbekomme.

Der er nemlig noget afskrækkende over kvinder med magt. Mænd med magt er bare mennesker med magt, mens kvinder er et køn med magt. Mary Beard påviser også, hvordan kvinder, der ytrer sig offentligt, ofte beskrives som kvinder, der klynker, er skingre og brokker sig. Betyder det noget? Ja, det gør det, for det er med til at fratage kvinder deres autoritet og tage seriøsiteten ud af det, de siger. De klynker jo bare.

Beard understreger, at kvindekampen er kommet langt siden antikken, men at kvinders magtudøvelse den dag i dag betragtes som noget fremmed. Undersøgelser viser, at lukker vi øjnene og forestiller os en professor, præsident eller religiøs leder, så tænker de fleste af os på en mand. Vi mangler kulturelle billeder på kvinder med magt og sproget til at beskrive dem.

Og hvordan ændrer vi så det? Her kommer Beard forståeligt til kort, for det er ingen nem opgave at gøre op med 3.000 års kulturhistorie. Men at blive mere bevidst om det delikate forhold mellem kvinder og magt er en god – og nedslående – begyndelse.

Mary Beard: Kvinder og magt. Et manifest. Oversat af Uffe Gardel. 130 sider, 129,95 kr. Gads forlag