Når det ikke slutter ved slutningen

Sød historie om en introvert collegepige, der lever i en cyber-litterær verden, skriver fanfiktion om en Harry Potter-look-alike og ellers forsøger at finde hoved og hale på sit eget skæve liv.

Ungdomsromanen »Fangirl« af Rainbow Rowell handler om den unge kvinde Cath, som lever og ånder for den fiktive verden i en meget populær bogserie og har svært ved at greje sine egne følelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERIC J. BROWN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den opstandelse, der fulgte i kølvandet på udgivelsen af David Lagercrantz’ efterfølger til Stieg Larssons Millenium-bøger, får et lidt pudsigt udtryk, når den sættes op mod den udbredte fanfiktion, som lever på nettet. Her skriver unge og ældre – offentligt og med op til mange tusinde følgere – videre på kendte litterære værker, og den forargelse, over at en person fortsætter, hvor det oprindelige værks forfatter slap, giver sjældent samme ekko.

Tværtimod. Fanfiktion er et fænomen for sig, og et meget succesfuldt et af slagsen. Med ungdomsromanen »Fangirl« har den amerikanske forfatter Rainbow Rowell for så vidt blåstemplet det som genre, og som en af personerne konkluderer i bogen, så kan denne form for gradvis viderefortælling, kapitel for kapitel, af en historie sammenlignes med Dickens og andre af de gamle føljetonforfattere.

»Fangirl« handler om den unge kvinde Cath, der lever og ånder for den fiktive verden i en meget populær bogserie om en ung troldmand ved navn Simon Snow, der godt kunne forveksles med en vis Harry Potter. Cath og hendes tvillingesøster Wren har i mange år dyrket Snow-universet i ekstrem grad, og sammen har de skrevet deres egen version af det, der kunne tænkes at ske uden for eller efter bøgerne.

Da de flytter hjemmefra for at gå på college, har Wren imidlertid fået andre interesseområder, og hun forsøger at lægge afstand til sin bebrillede, nørdede og introverte søster. Cath fortsætter sit skriveri på sitet FanFixx.net, hvor hun læses af titusindevis af begejstrede følgere, og derudover forsøger hun at finde sig til rette i sit eget virkelige liv, uden for cyberspace.

Fiktiv fanfiktion

Det går til at begynde med ikke så godt. Hun bekymrer sig for meget om sin far, der er maniodepressiv og grundlæggende ulykkelig, efter at pigernes mor rejste fra den lille familie, dengang de var otte. Især Cath er meget vred på den fraværende mor, og da moren en dag tropper op og vil lære sine døtre at kende igen, tager Wren imod den fremstrakte hånd, mens Cath vender ryggen til både mor og søster.

Samtidig har Cath ikke de helt samme evner til at score drenge og få venner som Wren. Hun har svært ved at greje sine egne følelser – hun er usikker på sin rapkæftede roommate, Reagan, hun ved ikke helt, hvad hun skal mene om sin læsemakker Nick, og så er der den lysende Levi, Reagans gode ven og vistnok kæreste, som hun på bornert amerikansk vis holder ude i strakt arm.

»Fangirl« er en hyldest til de mange, der skriver fanfiktion og brygger videre på kendte litterære figurer og universer som i »Harry Potter«, »Twilight«, »Star Wars«, »Ringenes Herre« osv. Rainbow Rowell har taget genren så meget til sig, at hun sågar har skrevet en hel roman om den fiktive fanfiktion, som Cath skriver på, og som i uddrag supplerer handlingen i »Fangirl« (udkommer senere i år).

Det er et interessant fænomen, der her får en værdig stemme. I en tid, hvor den autobiografiske litteratur fylder mere og mere, kan denne fiktionalisering af fiktion ses som en litterær modpol. Og »Fangirl« er et godt skrevet input med mange skrivetekniske overvejelser og en indirekte opfordring til alle de skriveglade bogfans om at skrive løs.

Titel: Fangirl. Forfatter: Rainbow Rowell. Oversætter: Betty Frank Simonsen. Sider: 472. Pris: 250 kr. Forlag: Gyldendal.