Mysterier fra haremmet

Craig Thompson er en af ganske få kunstnere, der er i stand til at beskrive religiøs tro »indefra« uden at missionere. »Habibi« forsøger tilmed at finde et ståsted mellem mellemøstlig muslimsk tradition og gammeltestamenteligt arvegods – og en ordentlig portion orientalsk haremsmystik.

Også profeten Muhammed optræder i tegneserien med ansigtet skjult bag slør, sådan som mellemøstlig tradition påbyder det. Fold sammen
Læs mere

Er det muligt for en moderne forfatter at beskrive verden med det religiøse menneskes øjne uden samtidig enten at udøve religionskritik eller missionere? Der findes forfattere som amerikanske Marylinne Robinson, med romanen »Gilead«, og danske Anne Lise Marstrand-Jørgensen med hendes bøger om Hildegaard von Bingen, der kommer tæt på, men ellers er synsvinklen på den religiøse verden som oftest den kritiske.

Den amerikanske tegneseriekunstner Craig Thompson er en anden af de få, der kan lade sig opsluge og formidle den religiøse erfaring, uden at det dermed er muligt at rubricere ham endegyldigt. I hans seneste tegneserie, den 674 sider lange »Habibi«, lykkes det ham tillige at sammenfatte muslimske og kristne gammeltestamentlige traditioner i en lang fortælling. Dette har givetvis alt at gøre med hans opvækst i en kristen-fundamentalistisk familie i Michigan. I visse henseender har kristne og muslimske troende mere tilfælles end eksempelvis kristne og ateister.

Den i dag 39-årige Craig Thompson havde som barn kun begrænset adgang til at se fjernsyn og film og måtte nøjes med at læse avisens tegneseriesektion, hvilket omvendte ham til netop denne kunstart. Som ung mand ernærede han sig som freelancetegner for forlaget Dark Horse, mens han tog tilløb til den selvbiografiske serie »En dyne af sne«, der blev et stort hit i 2003. Her giver han et dybtgående indblik i den verden, han voksede op i, hvor Michigans iskolde vintre er gennemgående symboler på den fundamentalistiske kristenheds forkrøblende moralisme. Det første tøbrud i den unge mands kontrollerede og selvkontrollerede tilværelse indtræffer, da han på en bibelcamping indleder et venskab og siden et seksuelt forhold til den sky Raina. Forholdet bliver en trædesten ud af den religiøst påbudte kyskhedskultur, som er den eftertragtede norm i amerikansk fundamentalisme, men frigørelsen ender også med at gøre en ende på forholdet.

Moral og seksualitet

Craig Thompsons nye epos, der overgår »En dyne af sne« i omfang og ambition, kredser også om moral og seksualitet, men dertil også køn, racisme, orientalisme, religion, myte og tradition. Den trækker på mellemøstlige urfortællinger som »1001 nats eventyr« og forsøger tillige respektfuldt at formidle både Bibelens og Koranens verdenssyn. Moderne ateister som Richard Dawkins og kristne intellektuelle som Søren Krarup vil finde meget at hade i denne bog, idet hele fortællingen er indlejret i og forsiret med de myter, som »bogens folk« (jøder, muslimer og kristne) har som fællesgods.

Grundplottet i »Habibi« er dog Craig Thompsons egen opfindelse. I et ikke navngivet mellemøstligt land bliver den lille pige Dodola bortsolgt af sin familie som barnebrud og slave. Hun bliver venner med en anden barneslave, den sorte dreng Zam, som hun adopterer som en lillebror. I løbet af den vildtvoksende historie bliver Dodola og Zam revet væk fra hinanden, og Dodola oplever en række brogede eventyr, der indimellem har karakter af noget, man kunne finde i kulørte kærlighedsromaner. Hun er kurtisane i ørkenen, haremsdame og til sidst sultanens yndlingshustru, hvilket dog ikke forhindrer ham i at udsulte hende i et fangehul. Zam bliver blandt andet adopteret af en gruppe omrejsende eunukker, der overtaler ham til at lade sig kastrere.

Den malstrømagtige handling bevæger sig i cirkler, der først er vanskelige at hitte rede i, men efterhånden falder brikkerne på plads, og man bliver støt og roligt suget ind i den til tider helt usandsynlige, men alligevel medrivende handling. En nøgleepisode, hvor sultanen truer Dodala med døden, medmindre hun kan forvandle en kande vand til guld, er spændende som »24 timer«.

Beskyldt for at være plat

»Habibi« er blevet kritiseret af amerikanske anmeldere for at bruge platte, racemæssige stereotyper, både hvad angår skildringen af sorte og arabere, men for denne anmelder forekommer stereotyperne mere kalkulerede og ligner snarere en bevidst leg med vestlige forestillinger om den mystiske orient. Det bliver desto tydeligere, når Craig Thompson lader karaktererne bryde det eventyrlige med moderne kommentarer til den ofte meget grumme handling, som når Dodola kalder nogle araberes misogyne udtalelser for »kvindefjendsk, racistisk bagvaskelse«. Til gengæld er det lidt svært at frikende tegneserieromanen, der rummer den ene voldtægtsscene efter den anden, for et vist mål af spekulation i sex, vold og haremsfantasier.

Som man måske kan fornemme, er »Habibi« givetvis ikke alles kop beduinte. Den er skiftevis for sød og for bitter, men Craig Thompson har en gave – man fristes til at sige gudgiven – til at lave tegneserier, der bliver ved med at hjemsøge ens tanker.

Forfatter: Craig Thompson.

Titel: »Habibi«. Sider: 674. Pris: 399 kroner.

Forlag: Forlaget Fahrenheit.