Alting handler om sex. I sidste ende. Eller måske snarere fra start af.
Måske ser det nogle gange ud, som om der er en anden dagsorden i livet og i litteraturen, men man skal ikke lade sig narre, der er sex i både hverdagsglæder og hverdagsproblemer, i politik, penge og magt, i musik, mode og meninger, i roll-on-deodoranter og bøger om heksekunst.
Er man det mindste i tvivl, bør man kaste sig over britiske Caitlin Morans »Sådan opfinder man en pige« og dér få syn for sagn. For selv om bogen også handler om andet – bl.a. fattigdom, arbejderkultur, klasseforskelle, moderne kvindekamp, pigedrømme og pigeopvækst, musik og meget mere – så ikke bare syder den af saftighed, den giver også detaljerede og farverige beskrivelser af diverse samlejescener, onani og (manglende) orgasmer.
Og så afslører den et par hemmeligheder om kvinders leg med sig selv og om, hvorfor mænd med almindelige pikke kan være at foretrække frem for de mere veludrustede.
»Sådan opfinder man en pige« er på mange måder en opbyggelig historie for både mandlige og kvindelige læsere. Den er en moderne dannelsesroman, hvor det feminine og det feministiske går hånd i hånd, men på så afdæmpet en måde, at man først efter endt læsning opdager, hvor stærkt et manifest teksten egentlig er. Hvor kunne man håbe, at folk ville læse denne bog i stedet for diverse småfimsede, klichéfyldte og såkaldt husmorpornografiske pamfletter.
Skønt mix af poesi og platheder
Johanna Morrigan er en 14-årig, småfed skolepige, der bor i et socialt boligbyggeri i en forstad til London sammen med sine fire brødre, sin fødselsdepressive mor og alkoholiserede far. Da hun i et populært TV-program har dummet sig noget så gudsjammerligt, vælger hun efterfølgende at genopfinde sig selv som en sortklædt goth-lignende femme fatale ved navn Dolly Wilde.
Som sådan debuterer hun få år senere som musikanmelder på et landsdækkende musikblad, og her kommer hun i clinch med de hårde drenge. Der er sex, drugs and rock’n roll for alle pengene, og den lille pige, der mest af alt ville redde sin familie ud af fattigdommens armod med sin gode pen (et »flot trick« som hendes far kalder det), bliver meget hurtigt en erfaren ung kvinde. En »sexpert«, som hun betegner sig selv.
Det er nu ikke, fordi hun kan det hele fra start. Hun fjumrer rundt og lader som om, hun ved alt om tungekys, tissemænd og musikanmelderi, selv om hun er en novice udi det hele. Men hun lever efter mottoet: man faker det, til man maker det, og selv om der er nogle rutsjeture undervejs med efterfølgende justeringer af denne fake’n, så klarer hun sig nu meget godt.
Caitlin Moran skriver i et skønt sprog med et effektfuldt miks af poesi og platheder – og det hele er spændstigt fordansket af Susanne Staun. Teksten er fuld af sjove metaforer og rammende beskrivelser af såvel det ene som »det andet køn«, samtidig med at Morans tone er tilsat et fint strejf af poetisk sårbarhed, der gør bogen til mere og andet end bare sjov. Et stærkt, frækt og humoristisk portræt af både underklassen, musikjournalistikken og den moderne kvinde – sat’me sexet.
Titel: Sådan opfinder man en pige. Forfatter: Caitlin Moran. Oversætter: Susanne Staun. Sider: 392. Pris: 250 kr. Forlag: Gyldendal.
