Det er en jætteindsats, Informations Forlag gør for at udbrede filosofiske klassikere til et dansk publikum. Sidste år udgav forlaget den skotske filosof Adam Smiths økonomiske hovedværk, »Nationernes velstand«. Nu er Smiths moralfilosofiske ditto, »Teorien om de moralske følelser«, udkommet.
»Nationernes velstand« er et forsvar for det frie marked og udfolder idéen om den usynlige hånd, der bag om ryggen på mennesker leder deres egoistiske egeninteresser til det fælles bedste. Bogen er den mest kendte af Smiths to værker. Men Smith mente selv, at hans moralfilosofi var vigtigere. Man kan give ham ret i den forstand, at moralen kommer før markedet, ja, udgør grundlaget for, at markedet faktisk kan fungere, som det bør.
De to ting hænger sammen. Der er ikke tale om en splittelse i Smiths tankegang. Det mener mange kritikere ellers. De hævder, at den egeninteresse, der forsvares i »Nationernes velstand« fra 1776, er uforenelig med det begreb om sympati, som er kernen i »Teorien om de moralske følelser«, som i øvrigt også udkom før det økonomiske værk, nærmere bestemt i 1759.
Opfatter ikke mennesket som selvisk
Det nye hos Smith var faktisk, at han netop ikke opfatter mennesket som i bund og grund selvisk, sådan som Smiths forgængere, Machiavelli og Thomas Hobbes, antog. Mennesket inkarnerer også en række dyder, og det har sympati med andre mennesker, indlever sig villigt i andres følelser. Gennem brug af sin forestillingsevne er mennesket i stand til at sætte sig i andres sted. Denne naturlige moralske tilbøjelighed til at sympatisere med andre kultiveres så gennem det, Smith kalder den »upartiske iagttager«.
I Smiths filosofi er dyden, og dermed det menneskelige fællesskab, vigtigere end rettigheder, der ikke fylder meget i bogen. At dyd er afgørende i moralsk forstand, skyldes, at mennesket i bund og grund er et socialt væsen. Det udvikler sig ikke i isolation, men i samværet med andre. Det betyder så også, at moral er noget partikulært. Moralske følelser er integrerede dele af det særlige – lokale og nationale – fællesskab, mennesket er en del af.
Hvad har det så med markedet at gøre? Ja, dels afhænger markedet af dyden, dels fremmer det dyden i den forstand, at hvis man vil handle med andre, skal man kunne leve sig ind i andres behov. Markedet er også moralsk kultiverende.
Den filosofiske grundantagelse, at moral er udviklet i sociale relationer, bestemmer også værkets form. »Teorien om de moralske følelser« vrimler med eksempler på moralske situationer, hvor forhold som det passende og det upassende, ærgerrighed, beundring, foragt, taknemmelighed, retfærdighed, velgørenhed, anger, skønhed, nytte og meget mere gør sig gældende.
For at forstå Smiths tankegang er det vigtigt at se hans værk i en længere moralfilosofisk tradition. Groft sagt havde man tidligere forstået mennesket ud fra dets fornuft; mennesket adskiller sig fra andre dyr ved dets brug af fornuft. Men Smith betoner, at følelserne er det primære i mennesket. Følelserne er sæde for sympatien og får mennesket til at handle og udvikle samvittighed.
Menneskets moral er formet af det omgivende samfund, og samfund er som bekendt forskellige. Denne relativisme indlemmes også i bogen. Som når Smith om egenskaber som dadelværdighed og prisværdighed skriver, at de »varierer med den grad, der er almindelig i deres eget land og i deres egen tid. Et højt estimeret udtryk for høflighed ville måske i Rusland blive betragtet som kvindagtig smiger, men ved det franske hof måske blive set som upoleret og barbarisk. Den grad af orden og beskedenhed, der for en polsk officer ville blive betragtet som unormal sparsommelighed, ville af borgeren i Amsterdam blive anset som ekstravagant.«
Noget af det mest interessante ved værket er Smiths metode, den måde, han filosoferer over de moralske følelser. Her viser han sig som fast forankret i den angelsaksiske tradition, der er kendetegnet ved forkærligheden for en essayistisk fremstillingsform. Bogen flyder over med adskillige konstruerede eksempler, der trækkes på digtere, dramatikere og en hob af filosoffer tilbage til den antikke verden, men diktionen er hele tiden meget konkret og anskuelig. Smiths kvasi-litterære og pseudo-empiriske tilgang er baseret på erfaringer og common sense. Det står i modsætning til den kontinentale, hovedsagelig tyske tradition for filosofisk spekulation, der er langt mere systematisk og abstrakt.
Kan virke noget bedaget
Det er både en styrke og en svaghed ved Adam Smiths filosofi. Fordi »Teorien om de moralske følelser« ikke bygger på principper, men på erfaringer, bliver den alment forståelig, men omvendt savner man en klarlægning af centrale begreber. De meget omstændelige redegørelser kan også give værket et anstrøg af noget bedaget, og det bliver til tider lidt tungt at komme igennem de 423 tætskrevne sider. I samme åndedrag må det dog bestemt siges, at værket i lange træk rummer mange fremragende formuleringer, ligesom dets sammenkædning af marked og moral er særdeles relevant for nutidige læsere.
Titel: »Teorien om de moralske følelser«. Oversat af Claus Bratt Østergaard.
Forfatter: Adam Smith. Sider: 423. Pris: 349,95.
Forlag: Informations Forlag.
