Mor er den værste i verden

Med hver sine chokeffekter belyser Agnete Braad og Felicia Feldt omsorgssvigt blandt 68-generationens mødre i Norden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Havde 68erne så travlt med at skabe alternative livsformer, at de overså deres egne børns behov? Var det mere attraktivt at gøre en indsats for de mange end at påtage sig den langvarige forpligtelse indenfor hjemmets fire vægge?

To nye bøger peger på hver sin måde på omsorgssvigt som bagsiden af oprørsmedaljen. Agnete Braad (f. 1976) skriver i sin selvbiografiske debutroman, »Som om hun bare lagde røret på og forsvandt«, om det voldsomme vendepunkt, da hun som højgravid får meddelelsen om sin mors, Nørrebopræsten Anne Braads, eskalerende kræftsygdom.

Det er ikke blot historien om pludselig hård livserfaring, men et tilbageblik på savn og skuffelser i barndommen. På den ene side beundrer jeg-fortælleren sin mors utraditionelle indsats som præst i Stefanskirken og som kontroversiel skikkelse i offentligheden, og på den anden side føler hun sig undervurderet og afvist. Som hun formulerer det, var der ikke noget helle for familien, fordi der var logerende i embedsboligen 90 pct. af tiden. Morens provokerende, kritiske bemærkninger, datterens skuffede jule-forventninger og gennemgående fornemmelse af ikke at blive set samler sig i et smertens overflødighedshorn.

Agnete Braad peger relevant på den uheldige sammenhæng af udadvendt energi, engagement og rastløshed plus manglende empati på hjemmefronten. Og sløret løftes for klassikeren: et problematisk mor/datter-forhold og en fraværende far.

Agnete Braad skriver med følsomhed og ud fra et personligt behov for at formulere oplevelsen af omsorgssvigt, men hun kunne godt være gået dybere i analysen af den psykologiske reaktion på morens distancerede holdning, sygdom og død.

Mor/datter-distance er også omdrejningspunkt i »Felicia forsvandt«, skrevet af svenske Felicia Feldt (f. 1967). En bog, som er et kraftigt opgør med moren, Anna Wahlgren - opdragelsesguru og forfatter til bestselleren »De kære børn« (1984).

Vi var mange, der i amme-situationen og med stor interesse læste i »De kære børn«. Men Anna Wahlgrens læserskare vil nok snævre sig ind efter datterens bog, som nu viser, at der har været rystende langt fra teori til praksis.

Også i Felicia Feldts bog fremstår barndomshjemmet, på mange skiftende adresser, som en banegård. Gæstfriheden rakte chokerende nok til mænd med pædofile tilbøjeligheder. Felicia Feldt - tredje barn af ni - er psykisk sårbar, affødt af morens svigt, alkoholisme, trusler og gennemgående psykiske terror. Opremsningen af traumatiske oplevelser, fejl- og underernæring, brorens død og søsterens anoreksi taler sit tydelige sprog.

Det siger sig selv, at »Felicia forsvandt« har haft en terapeutisk funktion for forfatteren, men den burde have været redigeret ned til en mere stram version. Bogen er dog relevant, idet den ikke blot peger på alvorligt omsorgssvigt, som præger Felicia med handlingslammelse, men også fortæller, at Anna Wahlgren har brugt sine børn i sin selviscenesættelse som »verdens bedste mor«. 



Forfatter: Agnete Braad
Titel: »Som om hun bare lagde røret på og forsvandt«
Sider
: 165
Pris: 200 kr.
Forlag: C & K Forlag.



Forfatter: Felicia Feldt
Titel:
»Felicia forsvandt«
Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild
Sider: 168
Pris: 199 kr.
Forlag: Gads Forlag.