Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Han sprutter af begejstring over vampyrer, zombier og spøgelser. Jo vildere og grummere, desto bedre. Og selv om moren ikke deler interessen, gør vennerne det heldigvis. De overgår hinanden med fantasier om afhuggede hoveder og hænder, der går deres egne veje. Dejligt, så længe det er lyst, men med mørket sniger angsten sig ind på Vitello. Så voldsomt, at han må konstruere en monsterfælde, før han kan falde i søvn. Og hvem går så i fælden? Mor selvfølgelig. »Bimlende skøre unge,« siger hun, mens Vitello befrier hende. Seriebøgers styrke er det genkendelige univers, og svagheden: der kan gå samlebånd i dem. Men her er der både substans i stoffet, sprogligt spræl og sjovt splattede billeder. Bogen vil ikke mindst appellere til drenge fra tre-fire års alderen.