Norge er et rigt land! Og det er ikke kun olien, der gør det. Hvad det nordiske broderfolk kan diske op med af litterære overraskelser og gode fund er simpelthen forbløffende.
Tænke sig pludselig at sidde med en bog af en forfatter, der er så godt som totalt ukendt i Danmark, men som i årene fra 1976 til sin alt for tidlige død i 1999 nåede at skrive ti romaner af høj international klasse.
Romanen »Hestehovedtågen« af Ola Bauer, glimrende oversat af Jannie Jensen, er ganske enkelt noget af en åbenbaring, og det er ikke svært at dele en anden norsk kultforfatter, Per Pettersons begejstring, når han i sin fine og meget personlige lille litteraturbog »Månen over porten« skriver, »at Ola er Sandemoses egentlige arvtager i Norge. Samtidig var han Norges eneste genuine beatforfatter, men han vidste mere om verden end dem, og han hentede lige meget fra Jean Genet, Céline og Beckett, og fra den politiske virkelighed.« Så er niveauet unægtelig antydet.
»Hestehovedtågen«, den mørke tåge i stjernebilledet Orion 1100 lysår fra os, er den første af fire romaner, som – med klare lån fra forfatterens egen barndom – fortæller en udviklingshistorie om drengen Tom.
I referat kan romanens handling tage sig banal nok ud: Tom lever sammen med sin mor, Lister, en forførende maler med lys og lykke som sit foretrukne motiv, men med et yderst distanceret forhold til sønnen. To mænd kredser omkring Lister, den indolente og impotente pianist, biografkontrollør, tidligere kampflyver og charmør Bobbie, der er flyttet ind i villaen, og Munken, skovmanden og forfatteren med proletarbaggrunden, der dukker op med mellemrum, og som oven i købet har været med til at likvidere Listers mand og Toms far, den velhavende pølsemager, stornazist og stikker. Persongalleriet afrundes med urkraften og lavakvinden Helga, den islandske hushjælp, som ikke mindst sætter gang i hormonproduktionen hos drengen Tom, men som også tiltrækker både Bobbie og Munken. Ola Bauer etablerer en ménage à cinq med masser af foruroligende understrømme.Et par af Toms indlagte løbe- og langrendsfantasier skal man nok være nordmand for at få den fulde glæde af.
Handlingen er imidlertid det mindste af det. Det opsigtsvækkende ved »Hestehovedtågen« er den fantastisk intense stemning, Ola Bauer skaber i skildringerne af drengens vågnende seksualitet og i beskrivelserne af en række scener, hvor personerne kredser om hinanden uden at en egentlig kontakt opnås. Tragedien, frustrationerne og en overdådig komik følges ad i Ola Bauers roman, der simpelthen er så bragende godt skrevet.
Sproget syder og bobler og emmer det ene øjeblik af ophedet sanselighed og seksuel tiltrækning for det næste øjeblik at funkle af præcise personkarakteristikker og ætsende vid. Ikke mindst portrættet af charmøren Bobbie er et mesterstykke af ondskabsfuld udlevering: »Robert afsluttede sjældent en sætning. Robert påstod aldrig noget. Robert var ikke de store pointers mand. Roberts replikker løb ud i det rene ingenting, et gab eller en bevægelse der understregede tomheden og antydede at meningen med livet ikke voksede på træerne«. Mandens tiltrækningskraft er ikke til at tage fejl af.
Det forsinkede bekendtskab med nordmanden Ola Bauer er et godt og usædvanligt fascinerende møde. Tilbage er bare at efterlyse en fortsættelse.
Forfatter: Ola Bauer
Titel: »Hestehovedtågen«
Oversætter: Jannie Jensen
Sider: 310
Pris: 298 kr.
Forlag: Batzer& Co
