Modsætninger forstørres i svensk roman

Underholdende, samfundskritisk og grotesk-ironisk fortælling fra Jonas Jonasson. Om verden set gennem en matematisk begavet og fattig sydafrikansk sort piges øjne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verden er vendt på hovedet, og det samme er de lorgnetter, man læser gennem, når man begiver sig ind i svenske Jonas Jonassons grotesk-absurde litterære univers. Samtlige modsætninger i såvel stort som småt prikkes ud og forstørres for læserens åsyn, så man – forbavset, forbandet, i det mindste fornøjet – opdager det paradoksale i det normale, det skæve i det stringente, det absurde i det rationelle.

Som i Jonassons debutroman, »Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt«, er »Analfabeten der kunne regne« et historisk og politisk panorama over verden i de seneste cirka 50 år. Den store historie fortælles via den lille, denne gang gennem en fattig sort sydafrikansk piges skæbne, fra hun som forældreløs 14-årig bliver chef for Sowetos latrintømmere, til hun som midaldrende illegal indvandrer lukkes inde i en kartoffelbil med den svenske konge og den svenske statsminister – og en 20 år gammel atombombe.

Nombeko, som pigen hedder, er – ud over at være snarrådig og naivt imødekommende – en lynende matematisk begavelse. Det nyder hun selv og det sydafrikanske atomvåbenprogram godt af undervejs, ikke mindst fordi den ingeniør, der har ansvaret for udviklingen af landets første kernevåben, er en ualmindeligt ubegavet mand og så tilfældigvis den sorte rengøringshjælp Nombekos hvide arbejdsgiver.

Med assistance fra blandt andre tre kreative kinesiske søstre flygter Nombeka fra både sit land og to ihærdige israelske Mossad-agenter og ender i Sverige. Her møder hun tvillingerne Holger og Holger, hvoraf den ene er fanatisk republikaner og også fantastisk ubegavet, den anden klogere, men i realiteten ikke-eksisterende, eftersom forældrene aldrig lod ham registrere, men i stedet tildelte ham rollen som stand-in for sin bror.

Holger 1 bliver kæreste med den anarkistiske, vrede bankdirektørdatter Celestine, mens Nombeko og Holger 2 forsøger at skabe en tålelig tilværelse og forhindre de to andre i at få fingre i den atombombe, som Nombeko uheldigvis havde med i sin bagage fra Sydafrika. Det går over stok, sten og stedse mere groteske forhindringer. Det er underholdende, svimlende og tankevækkende, men efter denne anmelders mening kammer det indimellem og især hen mod slutningen over, så det absurde bliver sært, det komiske kunstigt.

»Analfabeten der kunne regne« og Jonas Jonassons forfatterskab generelt er blevet kaldt feel good-litteratur, hvilket er lige så grotesk som hans groteske historier i sig selv. Hos Jonasson har det lette og fornøjelige fået et virksomt vrid i absurditetsmaskinen og er således blevet mere kantet, kritisk og komisk end den slags letfordøjelig litteratur er mest. Skulle man overhovedet vove at sammenligne med noget andet, måtte det være italiensk commedia dell’arte blandet op med Monty Python og Peter Plys. På svensk.

Forfatter: Jonas Jonasson Titel: Analfabeten der kunne regne Sider: 381 Pris: 299 kr. Oversætter: Jakob Jonia Forlag: Modtryk