Phil Collins tilhører en eksklusiv klub. Poppens elite. Den 66-årige veteran er en af kun tre personer, der har solgt mere end 100 millioner album både som bandmedlem og som solist. Overvej lige de tal! De fremstår absurde og helt ude af proportioner i disse streamingtider, hvor det fysiske pladesalg er af en noget mere beskeden karakter. Klubbens to øvrige medlemmer er den afdøde popkonge Michael Jackson og eks-Beatlen Paul McCartney. Vildt selskab.
Både som medlem af legendariske Genesis og i sin 36 år lange solokarriere har Phil Collins smagt popstjernelivets sødme med masser af succes, og det der hører til af rigdom, anerkendelse og smukke kvinder. Særligt i 1980erne var han svær at komme udenom. På toppen af poppen gennem hele årtiet med hits som »In The Air Tonight«, »Against All Odds (Take A Look At Me Now)«, »Sussudio« og »Another Day In Paradise«.
Men med det søde følger ofte det sure. Og efter opturs-1980erne begyndte det stille og roligt at dykke for Collins. Kreativt, kommercielt og personligt.
Den personlige nedtur kom så vidt, at han i 2012 var alarmerende tæt på at disintegrere på grund af den livstruende alkoholisme, han var faldet ned i. Men med venner og familiens hjælp blev han tørlagt. Han var ikke klar til at sige farvel. Og i efteråret 2016 kunne Collins – mod alle odds – annoncere, at han i 2017 ville tage på turné igen.
I den nyligt oversatte selvbiografi »Ikke død endnu« skriver den engelske popstjerne åbenhjertigt og dybdegående om sin karrieres bakketoppe og bølgedale. Bogen er en læsevenlig pageturner om de gigantiske (p)opture og tilsvarende nedture. I sidstnævnte kategori lægger han ikke fingre imellem i sine beskrivelser, og Collins maler ikke noget skønmaleri af sin egen person. Vi får »both sides of the story«, som han sang i 1993. Begge sider af medaljen.
For lige så rig som biografien er på fascinerende og sjove anekdoter fra et overdådigt popstjerneliv i overhalingsbanen med tætte bånd til det engelske kongehus og nære venskaber med kolleger som Peter Gabriel, Eric Clapton og Robert Plant, lige så fuld af selvrangsagende passager og skyldfølelse er den.
Collins fortæller medrivende sin fascinerende livshistorie, uden at springe de mindre flatterende kapitler over. Hele billedet er med. Også prækære situationer, hvor han svigter som far, fejler som utro ægtemand, og da han er reduceret til en alkoholiseret has been. Det er ikke kønt, men det hører med. Collins lykkes endda med at efterrationalisere på sin deroute, uden at der går klynk i den. Nok er der anger. Men også den må man acceptere.
Fortællingen går kronologisk frem. Fra Collins’ opvækst som efternøler i et hjem i en vestlig London-forstad, over de første spæde musikalske skridt og tjansen som trommeslager i Genesis, som han fik i 1970, til han overtager rollen som sanger i bandet i 1975. Senere får han kæmpesucces som solist i 1980erne, bliver gift og skilt tre gange, hvor ekskonerne tilsammen koster ham cirka 42 millioner pund, må gå igennem »de tågede år« med dødsdruk, inden han når frem til genopstandelsen.
Collins erindringsbog hører til blandt de mere vellykkede og velskrevne musikerbiografier. Den danske oversættelse er tilmed hæderlig, hvilket efterhånden er en sjældenhed med oversatte biografier, som ofte bliver behandlet stedmoderligt ude på forlagene.
Blandt bogens sjoveste anekdoter hører beretningen om Collins’ første Genesis-audition i august 1970, der foregår i Peter Gabriels rigmandsforældres prægtige landvilla med svømmepøl. Her snupper arbejderdrengen Phil sig lige en rask dukkert, inden han skal ind og jamme med bandet.
Ligeledes er hans selvironiske udlægning af oplevelserne omkring Live Aid-koncerten i 1985, hvor Collins inden for ét døgn stod på scenen i både London og Philadelphia, fnisefremkaldende. Collins skriver med humoristisk lune om den nærkatastrofale oplevelse, det var at optræde med et til lejligheden gendannet Led Zeppelin, og hvordan han på spøjs vis spillede en central rolle i, at Cher endte med at stå på scenen og synge »We Are The World« i Philadelphia.
Sådan var det. Phil Collins var overalt dengang. Det er en fornøjelse at læse hans egen version af historien.
★★★★★☆
Phil Collins »Ikke Død Endnu«
Oversat fra engelsk af Michael Jepsen
Forlag: Memoris, 464 Sider, 299,95 kr.
