Misantropen

Menneskets dårskab, svaghed og brutalitet står smerteligt frem i Thomas Bernhards såvel uforsonlige som uforlignelige »Årsagen«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Louis-Ferdinand Céline, Elfriede Jelinek, Thomas Bernhard. De tre hører til blandt de mest forbenede misantroper, litteraturen har fostret. Men sidstnævnte, østrigske Bernhard, får de to andre til at ligne jubeloptimister. Og ikke mindst hans nådesløse stykker om hjemlandets folk og sindelag førte til optøjer i teatrene - i en årrække var det endda forbudt at opføre dem.

Bernhard, der døde i 1989, er ikke desto mindre en af de betydeligste stemmer i den tysksprogede litteratur. Ikke mindst i kraft af fem selvbiografiske romaner, hvoraf »Årsagen« fra 1975 er den første. Og efter at have læst det 110 sider korte værk, som endelig er oversat til dansk, og udgives af det nystartede forlag Sisyfos, ja, så forstår man godt østrigernes noget, ahem, ambivalente forhold til forfatteren.

»Årsagen« udspiller sig i et bomberamt Salzburg under Anden Verdenskrig og fortælles af en stor dreng, som går på en kostskole. Den ledes af den uberegnelige, uhørt ondskabsfulde Grünkrantz, og Bernhard spejler ham behændigt i Hitler, som øver samme nedslående indflydelse på en hel verden.

Salzburgs indbyggere går heller ikke fri. De »udlever deres bornerte egensindigheder, meningsløsheder, dumheder, melankolier og driver deres brutale forretninger, og som udgør en uudtømmelig indtægtskilde for alle mulige og umulige læger og ligkistemænd.«

Sådan fortsætter det. Side op, side ned, i alenlange sætninger, og selv læserne synes Bernhard at vende sig imod. Men »Årsagen« er - trods sit sprog og sine overdrivelser - i forbindelse med sandheden om ikke bare østrigerne under krigen, men om menesker til alle tider. Se blot rundt i verden i dag. Det meste er jo ikke fred, kløgt, klarhed og kærlighed. Og har aldrig været det. Det ved vi godt, men sjældent er vores dårligdomme blevet destilleret hårdere, mere insisterende end i »Årsagen«, der kan knække skrøbelige pessimister og vælte enhver optimist. Tænk der er fire bøger i samme ånd på vej ...