»Mine bedste ting har været lagt i pigemunde«

Tag Finn Gravesens og Jakob Faurholts Kai Normann Andersens bog med i lunden og syng den gamle sang om kærlighed!

Kai Normann Andersen ved flyglet, bag ved ham Ellen Gottschalch og Hans W. Petersen. Foto fra 1932. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Henry Nielsen og Marie Jansen? Navnene ringer måske ikke med det første.

Men sig så Kai Normann Andersen og Ellen Gottschalch, og enhver lytter fra de lærde generationer vil få julelys i både øjne og øren.

De to dannede par gennem fire årtier og hørte til kendisserne i dansk showbusiness. Han som komponisten bag »Glemmer du«, »Gå med i lunden«, »Titte til hinanden« og mange andre sange. Hun som sangerinde i kærestens ørehængere og folkekær starlet i mindst to snese biografsucceser fra Nordisk Films storhedstid.

»Den sky romantiker« af Finn Gravesen og Jakob Faurholt er historien om Kai Normann Andersen - og dermed om én af landets mest populære sangkomponister nogensinde.

Om hans barndom og ungdom, hans ubrugelige uddannelse til bankmand, hans kærlighed til musikken og karriere som mange tekstforfatteres foretrukne tonsætter.

Plus selvfølgelig om den pokkers krig. Kai og Ellen måtte til Sverige i nattens mulm og mørke og fortsætte arbejdet dér. »Henry Nielsen« og »Marie Jansen« var deres alternative navne på politiets identitetskort og dækkede i øvrigt over en sælger fra Slagelse og en frue fra samme by!

For livet som revystjerne var ikke ufarligt i de dage. Sangene kunne være smædeviser mod en vis magt og gøre Gestapos mørkemænd til stamgæster på teatret.

Tag som eksempel den lavmælte »Man binder os på mund og hånd« fra 1940 med tekst af Poul Henningsen. Når man optræder med et vers som »Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den stormagt som vil hjælpe os og kalder sig for ven. Det gælder alle tiders krig, at garantier kun er svig, og ingen kan stole på staternes ord« - så bliver man farlig!

Lige til hjertet

PHs tekst gik lige til kanten og satte ytringsfriheden på prøve. Krigen var først lige begyndt den sommer i 1940. Man troede aldrig, den ville få en ende igen. Og musikken af Kai Normann Andersen gik lige til hjertet. Denne smygende, næsten hviskende musik. Denne mørke og melankolske tone. Komponisten overdrev aldrig sine virkemidler, holdt hellere tårerne tilbage, dæmpede sig.

Han var også selv en stille mand. Måske lidt ligesom Richard Wagner vistnok var stille. Den livsduelige musik til store shows og biografsucceser med tidens stjerner blev skabt af en næsten anonym skikkelse.

»Kai var sød og kær og et dejligt menneske,« hedder det i bogens forord - »men Ellen var den, der havde bukserne på«.

Bogens to forfattere sætter ansigt på den tavse klaverbokser med smøgen og spadserestokken. De henter ham ud af en biografisk anonymitet og har haft et stort arbejde med det. For der var ikke skrevet mange linjer om Kai Normann Andersen før deres bog. Han var én af kunstnerne bag lyden af det moderne Danmark. Vi kendte ham bare ikke.

Også fordi vi i vidt omfang husker hans sange for enten tekstforfatterne eller for de stemmer, der sang dem: »Man binder os på mund og hånd« er lyden af den djærve Liva Weel, »Man bli’r så glad når solen skinner« lyden af Ellen Gottschalch, »Titte til hinanden« lyden af den friske Marguerite Viby.

»Mine bedste ting har været lagt i pigemunde«, sagde han selv. Beskeden som altid.

Vejen til succes

Den bankuddannede musikmand afslørede til gengæld sin løn i et interview med Berlingske anno 1919: Han kunne vælge mellem 33 kroner om måneden i det første år som bankassistent og 900 kroner om måneden som kapelmester. Ikke noget svært valg. Slet ikke for en mand uden formel skoling i musik. Kai Normann Andersen blev velhavende på det, han brændte for og havde helt utroligt nemt ved.

En anden nøgle til succesen var hans øre for det danske sprog. Dansk går mod knaphed og korthed, siger PH et sted. Vi snupper bogstaver af og retter på den måde sprogets medfødte fejl. Iagttagelser af den slags gør »Den sky romantiker« til guld for alle med interesse for det danske.

Var han ligefrem en særligt dansk komponist? Bogen svarer både ja og nej. Han skabte næsten udelukkende musik til danske tekster. Og han »blev født i en tid, hvor man stadig ømmede sig over tabet af de tyske hertugdømmer i 1864,« hedder det.

Men hans verden var ikke højskolens og fællessangens meget danske univers. Kai Normann Andersens verden var revyen med dens mere rytmiske tone og filmen med dens internationalisme. Og hans holdninger rent politisk kunne virke lige så dobbeltbundne: Han var slet og ret kulturradikal med en kulturliberal og kulturkonservativ side. Det vigtigste for ham var og blev vejen fra det færdige vers til den helt rigtige musik.

Forfatterne har begge baggrund i musikvidenskab og krydrer fremstillingen med alt til faget henhørende. Billeder fra tiden får følge af talløse numre på noder og interessante blik på eksempelvis standarddanse som vals, polka og mazurka.

Bogen kunne kort sagt nemt have været lettere ulæselig for Kai Normann Andersens kernekunder, men den er i imponerende grad blevet underholdende for alle. Forfatterne kunne være faldet ned mellem to stole. Men de har flot nok sat sig på dem begge.

Tag en bog med i lunden og syng den gamle sang om kærlighed!

Titel: Den sky romantiker. Forfattere: Finn Gravesen og Jakob Faurholt. Sider: 320. Pris: 300. Forlag: Clemmer du.