Michael Cunningham fik sit store gennembrud med romanen »The Hours« (»Timerne«), som blev filmatiseret i 2002 med Meryl Streep, Julianne Moore og Nicole Kidman i hovedrollerne. Med Virginia Woolfs roman »Mrs. Dalloway« som omdrejningspunkt, beskrev »The Hours« tre kvinder hvert sit sted i livet. Det var, som man forstår, en meget litterær roman, men med det særlige træk, at det ikke krævede en større ledvogtereksamen i litteratur at skulle læse den. Den var på én gang i direkte dialog med litteraturhistorien og lige til at læse, hvilket faktisk er et kunststykke i sig selv.
»Cunningham skriver formidabelt – der er masser af humor iblandet de ofte spiddende betragtninger«
Det samme gør sig gældende for Cunninghams seneste roman, »Når mørket bryder frem«. Hovedpersonen Peter er midt i fyrrerne, gallerist i New York, gift med Rebecca, far til 20-årige Bea og lever på mange måder det perfekte liv. Men Peter er midtvejs i livet, og tvivlen begynder at nage: Er det virkelig sådan, det skal være? Er han blevet den, han skulle være? Nok ikke helt, for som han siger et sted, så er det, som om han »stadig ikke behersker sit sprog ordentligt - at han endnu ikke, i en alder af 44, har lært sig at tale flydende Peter’sk«. Døden bliver også aktuel for ham. En nær bekendt får konstateret brystkræft, og erindringen om lillebroderen, der døde af aids for flere år siden, presser sig på.
Tvivlen får et ekstra puf, da Rebeccas efternølerlillebror, der kaldes Mizzy (navnet er afledt af »the mistake«) dukker op - 23 år og med kunstnerambitioner. Forkælet, biseksuel, billedskøn, stofmisbruger og med en mere umiddelbar og uansvarlig indstilling til livet end Peter og Rebecca. Peter tiltrækkes af Mizzy - både erotisk og eksistentielt, idet Mizzy på sin vis står for det, Peter aldrig selv har kunnet. Men også på et mere sanseligt, æstetisk plan.
»Når mørket bryder frem« er en fint registrerende og nuanceret skildring af en mand i midtvejskrise og et hyldestskrift til inspirationen og kunsten. Samtidskunsten sættes under luppen, og det letkøbte og manierede ironiseres, mens det substantielle og nybrydende behandles med respekt. Thomas Manns »Døden i Venedig«, der ligeledes kobler den æstetiske undersøgelse og det homoerotiske er blot én af de romaner, der ligger som undertekst i dette prægtige værk. Opmærksomme læsere vil også finde spor af James Joyce, F. Scott Fitzgerald og ikke mindst Henry James’ nuancerede beskrivelser af de sociale spil i et urbant miljø og af den usikkerhed, der får selv fastforankrede relationer til at vibrere. Det kan måske umiddelbart lyde tungt, men er det langt fra. Cunningham skriver formidabelt - der er masser af humor iblandet de ofte spiddende betragtninger, og Agnete Dorph Stjernfelt har gjort et godt arbejde med at få oversat denne på en gang underholdende og tankevækkende bog til dansk.
Mød Michael Cunningham på BogForum, lørdag kl. 13 og kl. 14.30
