Det er en utaknemmelig opgave at lave en portrætbog på et menneske, der er knap halvvejs gennem livet og står foran den opgave, der formentlig kommer til at definere hendes liv. Det er ikke desto mindre naturligt og påkrævet, når vedkommende er 38-årige Mette Frederiksen, måske Danmarks næste statsminister.
Berlingske-journalisterne Bent Winther og Peter Burhøi gør en solid og redelig indsats i bogen »Mette F.«, der gennemgår hendes politiske liv frem til nu. Og det er netop med streg under det politiske. Forfatterne har fravalgt det private. Både i respekt for hovedpersonen, der altid selv har værnet meget om sit privatliv, og ud fra den helt korrekte analyse, at det først og fremmest er politikken, der gør politikere interessante.
Den største undtagelse er beskrivelsen af foråret 2013, hvor Mette Frederiksens mors kræftsygdom var så fremskreden, at datteren undersøgte muligheden for at søge orlov som beskæftigelsesminister for at passe hende. Da det viste sig at være en lukket dør, havde hun besluttet sig for at træde tilbage som minister. Moderen døde så hurtigt, at det ikke blev aktuelt, men privat var det en hård tid for Mette Frederiksen, kulminerende året efter med skilsmisse fra hendes to børns far. Her sad hun så, Socialdemokratiets kronprinsesse, i sit hus i Ballerup. Et år tidligere var hun omgivet af begge sine forældre, mand og børn. Nu var moderen død, faderen flyttet tilbage til Aalborg, manden var væk, og det samme var børnene hver anden uge.
Størst politisk opmærksomhed giver de to forfattere det politiske sporskifte, som Mette Frederiksen har foretaget på et årti. Mette Frederiksen har ændret holdning på en række områder: privatskoler, købesex, øremærket barsel, udlændingepolitik, retspolitik, hjælp til de svageste ledige, åbne grænser, EU og mere til. Alt har været igennem Mette Frederiksens transformation fra indigneret venstrefløjsværdikriger i 00erne til velovervejet partiformand i dag. Noget har fået rundet kanterne. Andet – som f.eks. udlændingepolitikken – synes vendt 180 grader.
Forfatterne konstaterer, at der næppe i dag er en partileder i Folketinget, der har ændret politiske standpunkter som hun. Selv om bl.a. Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen er med på den strækning, så er det en bemærkelsesværdig transformation, hun har evnet at foretage.
Mette Frederiksens temperament har dog fulgt hende i rollen som både beskæftigelses- og justitsminister. Historierne om hendes krav, manglende tålmodighed og indimellem utilbørlige opførsel over for både høj og lav i ministerierne har cirkuleret i adskillige år og berøres i portrætbogen.
Selv om Mette Frederiksen har været kendt for at sige tingene ligeud, har hun i en række tilfælde på vejen mod magten evnet at fedtspille, undladt at tage stilling og holdt sig udenfor. Bogen nævner en række eksempler. For eksempel formandsvalget i 2005, hvor hun afviste officielt at tage stilling. Efter valget af Helle Thorning-Schmidt erklærede hun, at hun havde stemt på Frank Jensen. Hvorfor ville hun så ikke støtte ham forud? Hun giver et ikke-svar i bogen: »Som jeg tidligere har sagt, havde jeg mine grunde til ikke at støtte en af de to kandidater. Det havde jeg ikke behov for at uddybe dengang. Og det har jeg heller ikke i dag.«
Og dermed kommer vi til den kontrollerede og kontrollerende Mette Frederiksen. Hun medvirker selv i bogen og har som noget helt naturligt blot bedt om mulighed for at tjekke egne citater. Men der er næppe meget i bogen i øvrigt, hun ville have streget ud. Portrættet er solidt og sine steder også kritisk, men anslaget er som oftest Mette Frederiksens. Konklusionerne ligeså – også de overfladiske og de politiske frihjulere. Som når hun kritiserer embedsmænd for at være for systemtro, og de Radikale for – på grund af dagpengesagen – at være skyld i, at Helle Thorning-Schmidts regering ikke blev genvalgt.
Ifølge forfatterne har Mette Frederiksen ladet sig interviewe i i alt 15 timer i forbindelse med bogen. Den tid har været givet godt ud for Mette Frederiksen. Det er bogens største svaghed i en ellers sober og solid gennemgang af en seriøs, kompetent, gennemsocialdemokratisk og også kynisk politiker, der lige præcis ved, hvad hun vil. Blive statsminister.
Niels Krause-Kjær er journalist og forfatter og vært på DR’s Deadline
Titel: Mette F.
Forfattere: Bent Winther og Peter Burhøi. Sider: 336. Forlag: Berlingske. Pris: 299,95.
