Mesterværker og makværker

Hvad er godt? Hvad er stærkt overvurderet? Mette Strømfeldt viser vej gennem krimijunglen.

Mesterværker:

Umberto Eco: »Rosens navn« (1980) Gælden til Conan Doyle fornægter sig ikke i Ecos middelalderkrimi, men hans munkedetektiver får meget mere hjerteskærende erkendelser end Sherlock Holmes.

James Ellroy: »L.A. Confidential« (1990) Ellroys benhårde genskrivning af amerikansk historie set nedefra når rystende højder i denne krimi, som ville have fået selv Dashiell Hammett til at dåne.

Denise Mina: »Garnethill« (1999) Mina er kvindernes svar på Ian Rankin, og hendes hovedperson et mesterligt eksempel på, hvordan kvinder kan være hårdkogte på deres helt egen måde.

Sarah Waters: »Rænkespil« (2002) Tyvetøsene funkler i Waters’ sublime version af »Oliver Twist«, der spiller på alle Dickens’ krimi- og fortælletricks, men ender med at overrumple fuldstændigt.

Håkan Nesser: »Og Piccadilly Circus ligger ikke i Kumla« (2003) Maardam-krimierne var kun en begyndelse. Nesser vil mere end de fleste, som i denne fortælling om minder og mord, der er et poetisk kunststykke.

Makværker:

Elizabeth George: »Den sande skyldige« (1999) Dorothy L. Sayers må vende sig i sin grav, hver gang der kommer endnu et bind i den bagstræberiske serie om adelige Thomas Lynley og kejtede Barbara Havers.

James Patterson: »Første offer« (2001) Meningsløst seriemorder-tidsfordriv fra Pattersons bestseller-fabrik, hvor bøgerne ikke kan udkomme hurtigt nok, og der bliver grinet hele vejen til banken.

Jan Guillou: »Men ikke hvis det gælder din datter« (2008) Genforeningsfesten med Guillous gamle helte, vi helst havde været foruden. Fine vine og terror bliver en usmagelig cocktail med Carl Hamilton som toastmaster.

Camilla Läckberg: »Ulykkesfuglen« (2008) Af alle Fjällbacka-bøgerne er dette dog den værste omgang rablende sniksnak. Läckberg henter reality-TV til byen og springer over, hvor gærdet er lavest.

Giorgio Faletti: »Øjet der ser« (2004) Mamma mia! Italiens svar på James Patterson, bare meget værre. Heldigvis laver Faletti også musik og har derfor ikke tid til at skrive mange bøger.