Merete Pryds Helle: »Hej menneske«

Roman. Lindhardt og Ringhof.

Merete Pryds Helle. Fold sammen
Læs mere

I sin 5-stjernede anmeldelse skrev Berlingske Tidendes prosa-anmelder, Per Krogh Hansen:

”Romanens ene hovedperson er Edith, ung dansk arkæologistuderende, som deltager i en udgravning af en stenalderlandsby i den jordanske ørken. Imens hun hakker, skraber, børster og sveder, forestiller hun sig, hvorledes livet i landsbyen ville være for en kvinde og opfinder en navnesøster til formålet, romanens anden hovedperson.

I forbindelse med åbningen af en grav bliver arkæolog-Edith stukket af en skorpion af den mere krasbørstige slags, og hun bliver derfor tvunget til at blive på hotellet en rum tid, indtil feber med videre har lagt sig. I en halvdelirisk tilstand begynder hun at skrive sit speciale. Det kommer der en temmelig ejendommelig tekst ud af. Nutidens arkæolog-Edith lader nemlig Stenalder-Ediths perspektiv bære fremstillingen, men skriver også om sig selv og forholdet til kæresten hjemme i Danmark og til moderen. Specialet, som fylder det meste af romanen, følger en akademisk opbygning og forsøger at holde sig til fakta, men bliver langsomt til en rejse ind i Edith selv. Med hjælp fra Stenalder-Edith, så at sige.

Pryds Helle lader to unge kvinder mødes på trods af flere tusinde års afstand. Skildringen af Stenalder-Ediths liv er historieformidling på højt niveau, og kompleksiteterne, det hele tilføres i kraft af, at perspektivet er hendes, men fortalt af Arkæolog-Edith, giver grobund for en lang række overvejelser over identitet, køn og kultur.

Vældig klogt og vældig, vældig godt fortalt. Bogen er illustreret med billeder fra de faktiske udgravninger i Jordan. Her ses Pryds Helle med arkæolog-hat og solbrændte kinder. Researchen er i orden og dokumenteret.”