Mere mellem himmel og jord

»Cykose« af Birgitte Lorentzens er en bemærkelsesværdig debut.

Hun tegner jeg-fortælleren, Lulu, så fornemt nærværende fra første side, at læseren mærker Lulu så at sige fysisk. Handlingen i »Cykose« fletter Anden Verdenskrig, en spøgelses- og en kærlighedshistorie sammen. Både på klassisk vis, fordi faktuel lærdom om bombningen af Den franske Skole indgår, men her anderledes levendegjort uden hævede pegefingre. Desuden vinkler forfatteren det paranormale, en trend i tidens ungdomsbøger, på sin egen måde. Uden vampyrer eller engle, men med et lille spøgelse, der ikke finder ro, og derfor spolerer Lulus nattesøvn for at få hjælp. Romanen debatterer normalitet som begreb via Lulus oplevelser, samt i portrættet af den psykisk ustabile og hyper følsomme Mads, udstødt, fordi han går på gymnasiets C-spor, kaldet Cykose-sporet. Men netop han kan hjælpe Lulu og hendes spøgelse. Forholdet dem imellem er så overbevisende og blændende skildret, at episoderne med en synsk kvinde, Mads kender, fremstår ufrivilligt komiske og som unødvendig staffage i romanen.