Mens Freja ser til

Fra farmoderen Ragnhild Skjaldedatter har den mandlige hovedperson Frejlif i Lone Mikkelsens selvdigtede saga »Ragnhilds færd« hørt historien om den tabte slægtsgård Torstadir på Island.

Da livet går unge Frejlif imod i bygden ved Roskilde, hvortil kristendommen netop er nået, stævner han i trods og med de gamle guder i tonnagen mod Island. Med sig har han den frigivne trælkvinde Gerd og et hittebarn, der var sat ud til ulvene derhjemme. De kalder hende Ragnhild til minde om bedstemoderen. Under rejsen og i den forgæves kamp om slægtsgården på Island kører romanen kvinderne i stilling som hovedpersoner, og forfatteren foretager sideløbende et originalt og ganske vellykket fortællemæssigt greb, hvor gudinden for frugtbarhed og magi, Freja, tager over og ser hele projektet udefra som jeg-fortæller. Lone Mikkelsen er en rigtig god historiefortæller med ganske godt greb om vikingetidens tænkemåde i en brydningstid og om skildringen af de naturkulisser, der omgiver personerne. Fortællingen fungerer således, mens den bliver fortalt. Som litterær bedrift har den dog næppe noget efterliv.