Mellemøstens machohelvede

Bøger: »Den dag Nina Simone holdt op med at synge« Darina al-Joundis erindringer om sin opvækst under den libanesiske borgerkrig havde fortjent en rigtig bog.

Foto: Scanpix

»Piger, så længe jeg er i live, vil jeg ikke se nogen af jer vende røven i vejret for at bede, endsige sulte sig selv for at holde ramadanen.«

Sådan lød beskeden fra Darina al-Joundis frisindede forfatterfar til sine tre døtre i midten af 1970erne, hvor den intellektuelle familie ligesom så mange andre blev bombet ud af Libanon og gang på gang drevet på flugt af en borgerkrig, der med tiden inddrog flere og flere religiøse og sekteriske aktører i Mellemøsten, og kom til at vare frem til 1990.

Darinas historie er en sporadisk gribende kærlighedserklæring til en far (og politisk flygtning), der midt i bomberegnen valgte at opdrage sine døtre i rasende modstrid med det fascistiske kvindesyn, der er så udbredt og accepteret på de kanter. »Det er forbudt at forbyde!« indpodede den ateistiske far sine piger. Samtidig med at han, før og efter familien blev fordrevet fra Beiruts frodige smeltedigel af kultur, humanisme og vidt forskellige trosretninger, lærte dem at sno sig i den dødsensfarlige blanding af fundamentalisme og testosteron, der har gjort Mellemøsten til et galehus.

Med tiden tog Darina – fars vilde, oprørske pige – dog selv del i løjerne i galehuset, og kastede sig ud i et desperat og selvdestruktivt ungdomsliv med masser af sprut, smøger, sex og stoffer på baggrund af terrorbombninger og massehenrettelser i endnu en god guds navn.

I den familiepolitiske og storpolitiske krydsklipning, ret stærkt oversat af Lars Bonnevie, kunne beretningen have rejst sig til et storslået dokument, og – hvem ved – gjort Darina al-Joundis bog til vor tidsalders kvindelige pendant til Primo Levis vidnesbyrd om menneskelighed og mangel på samme i klassikeren »Hvis dette er et menneske«.

Det havde dog krævet en langt mere tålmodig tilgang til Darinas kostbare erindringer end det forhastede, til tider tegneserieagtige kompendium på 140 sider, Darina al-Joundi i 2006 gav journalisten Mohamed Kacimi lov til at koge sammen, da hunt efter farens død, narkomisbrug, skilsmisse, abort, russisk roulette og et længere ophold i spændetrøje, endelig slap ud af sit kvindelivs heksekeddel og blev skuespiller med base i Paris.

: . .