Med livet i fingrene

Klaus Lynggaard skriver om hospitalsophold, lungekræft og kemoterapi i ny bog.

Klaus Lynggaards »Personfølsomme oplysninger« er en hudløst åbenhjertig rapport fra en menneskelig krisezone. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robin Skjoldborg/Gyldendal
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kemobob, fluen med den ene vinge, der kommer kravlende på kræftcenterets toilet, er karakteristisk for den desperat-humoristiske tone, der kendetegner mange af teksterne i Klaus Lynggaards nye bog, »Personfølsomme oplysninger«.

Forfatteren, der netop er fyldt 60, debuterede i 1981 med digtsamlingen »Vinterkrig«, han fik det helt store gennembrud med romanerne om Martin & Victoria, og i årtier har han været en af landets skarpeste musikskribenter. Nu vender han tilbage til poesien med en sårbar samling personfølsomme digte

De hurtige notater, små erindringsstumper, skarpe iagttagelser og indimellem næsten uudholdelige eftertanker, der udgør den nye digt- og tekstbog, er skrevet på forfatterens iPhone, mens han var indlagt til behandling for lungekræft og modtog kemoterapi. De er så siden - efter hans raskmelding - blevet redigeret.

Den ultrakorte afstand mellem følelserne og den sproglige reaktion og registrering er et af den digitale æstetiks vandmærker. Den favoriserer naturligt nok de korte linjer og de ordknappe udbrud.

Nærheden til det følelsesmæssige chok, desperationen, vreden og angsten, er de meget personlige notaters særlige kvalitet, mens det skarpe blik for rollerne, de menneskelige relationer og ikke mindst afstandene mellem patienter og plejere er en side af Klaus Lynggaards sygejournal, som ikke på noget tidspunkt overspilles, men som ikke desto mindre fortjener opmærksomhed og overvejelse.

En menneskelig krigszone

Der er stof til efteruddannelseskurser i kommunikation for både læger og sygeplejersker i Klaus Lynggaards registreringer af sundhedspersonalets henvendelsesformer:

»Vi har fundet en tumor i din højre lunge,« siger lægen/glad. »En ordentlig en. Hvad siger du så?«

Men først og fremmest er »Personfølsomme oplysninger« en hudløst åbenhjertig rapport fra en menneskelig krisezone, og digtene om oplevelsen af kemoterapi er granatnedslag i læserens identifikations- og indlevelsesevne:

»Kemoguden lægger sin kolde hånd på dig/Kemoguden er klam/Sultkvalme, kvalmesult/hjælpeløse hvide plasmaklump/Et stumt »hvorfor« hvislende som napalm i årerne/Ingen styrke, ingen stolthed/Et stykke skrald efterladt på en vej/Kun ubehaget er konstant/Nå ja, og gruen og trætheden/Badet i en sved, der stinker af medikamenter…«

Klaus Lynggaards i-phone notater er tastet ind i hast og uden filter og går tæt både på det fysiske ubehag og den »bundløse angst«, men samtidig mobiliserer forfatteren også den portion selvironi, galgenhumor og sans for relativering, der hjælper både ham selv og læseren til at håndtere de vilkår og følelser, der umiddelbart overskygger næsten alt andet i verden:

»Der er jordskælv i Nepal/og jeg er ved at løbe tør for Tramadol/og jeg ved snart ikke, hvad der er værst.«

»Personfølsomme oplysninger« gør et stærkt indtryk, fordi Klaus Lynggaards tekster placerer læseren direkte i krisens og de eksistentielle rystelsers epicenter. På sin egen notatagtige facon er det en bog, der godt kan gøre læseren klogere på både liv og død. Fluen Kemobob summer fuld af vilje til livet sit eget insisterende akkompagnement til læsningen.

Titel: Personfølsomme oplysninger. Forfatter: Klaus Lynggaard. Sider: 56. Pris: 150 kr. Forlag: Gyldendal