Med blækket i kog

Ansigt til ansigt med Kierkegaard i biografien SAK, der rummer stof til et helt jubilæumsår.

2013 er Kierkegaard-år. Den 5. maj for 200 år siden blev drengen Søren født. Hans far var den velhavende, men tungsindige hosekræmmer (købmand) Michael Pedersen Kierkegaard, hans mor var Ane, tjenestepigen, der blev gift med hosekræmmeren og fik i alt syv børn med ham. Søren skal have været en arrig lille sag, som også blev kaldt »Gaflen«, et tilnavn, der blev hængende på grund af hans tilbøjelighed for de spidse, stikkende og satiriske bemærkninger.

I sin indledning til Kierkegaard-biografien »SAK«, der udkom første gang i 2000, nævner Joakim Garff en udtalelse af filosoffen Hans Brøchner, der efter Kierkegaards død kort og godt konstaterer, at »Om hans Liv er der jo overhovedet saa Lidt at sige, naar man vil holde sig til ydre Begivenheder«. Unægtelig en effektfuld baggrund for et mere end 700 sider langt biografisk udspil.Joakim Garffs monumentale indsats kaldte i første omgang på den uforbeholdne beundring og udløste både kritikernes Georg Brandes-Prisen og Weekendavisens Litteraturpris, men senere fulgte en af de mest omfattende, langvarige og lidenskabelige debatter om sand videnskabelighed og litterære genrer, som kongeriget vel overhovedet har oplevet siden netop Søren Kierkegaards dage.

Kierkegaard-forskeren Peter Tudvad fandt unøjagtigheder og angreb Garff for videnskabelig uredelighed, mens en måbende offentlighed kunne følge bataljen. Et ekko af den store tumult når frem til Joakim Garffs forord til den aktuelle jubilæumsudgave, hvor det med tilsyneladende forsonlighed lyder:

»Som det formentlig vil være flere bekendt, har min tidligere kollega, cand. mag. Peter Tudvad, med hvem jeg i lange perioder har haft et nært og fornøjeligt samarbejde, fremsat en række indvendinger, som jeg i det omfang, forholdene tillod det, har ladet komme biografien til gode.«

Således forberedt kan nye læsere kaste sig over »SAK«. En biografi, hvor forfatteren, som han selv siger, gerne har villet gøre afstanden mellem den sande historie og den gode fortælling så kort som mulig.

Den gode fortælling skriver Joakim Garff frem ved at læse Kierkegaards skrifter og Kierkegaards liv sammen og ved at gå tæt på det København og de personer, der omgav manden. Historien ligger i detaljen og fødes af grundigheden. Ud af det lidt, der ifølge Brøchner var at sige om Kierkegaards liv, udfolder Garff et på samme tid gribende og frygtindgydende portræt. De mange bipersoner fra Guldalderens København, der får liv på siderne, er en af bogens styrker.

De store temaer i »SAK« udfolder sig næsten som en slags romaner i forskellige genrer inden for biografiens rammer. Beretningen om den tyngende synd, der gemmer sig i Kierkegaard-seniors fortid, og som præger sønnen for livet, har kriminalromanens gådefulde karakter, fortællingen om forholdet til Regine rummer den store tragiske kærlighedshistories ingredienser, mens skildringen af latterliggørelsen i Corsaren er gjort af det stof, som også komedier gøres af. Med beskrivelsen af »mestertænkermartyrens« kirkestorm skrevet med blækket i kog og med angreb på den afdøde biskop Mynster og på »Præsten – dette i lange Klæder indhyllede indbegreb af Nonsens« leveres et indtrængende psykologisk studie i idiosynkrasiernes og kompromisløshedens væsen og omkostninger.

Som ramme om de store fortællinger i Kierkegaards liv fremmaler Joakim Garff et København inden for Voldene med et mylder af mennesker og driftigt næringsliv, med venner og fjender, med konditorier og cafeer, med larm, stank og uhumskheder.

Joakim Garffs sammenlæsninger af Kierkegaards skrifter og liv kræver, at læseren holder tungen lige i munden, og her og der forekommer det også, at fortolkningerne bliver en anelse fremspekulerede. At Kierkegaards betydning for den senere eksistensfilosofi falder uden for biografiens rammer er til at beklage. Men som helhed er bogen en bedrift. Garff tegner et sammensat og nuanceret billede af geniet Kierkegaard. Læseren møder på de 700 sider både den ironiske og vittige, den ekstravagante, den egomane, den forelskede, den iscenesættende, den sårbare, den idiosynkratiske, den komiske, den heroiske, den tragiske Søren Kierkegaard. Som virtuos prosaist og kristeneksistentiel filosof er han uden lige. I SAK er der stof til et helt Kierkegaard-år.