»Det 3. årtusindes hjerte« er, som det hedder i en slags prolog til bogen, et sted med mange kamre, og helt i overensstemmelse med det udsagn arbejder forfatteren – som i flere af sine tidligere digtsamlinger – med en flerstemmig komposition, hvor kompleksiteten er stor. Men midt i sammensatheden er det en intens oplevelse af tab og stor fortvivlelse, der dominerer den nye digtsamlings otte afsnit.
Mest uafrystelige står de afsnit i bogen, der handler om abort, den pinefulde bearbejdning af sorgen, fortrængningerne og længslen efter svangerskab. Et af de enkeltdigte, der – i bogens tæt sammenhængende væv af tekster og udsagn – skiller sig ud og rejser sig som et tårn af smerte, har form af en direkte henvendelse til et foster:
Helt i forfatterskabets ånd går bevægelsen i digtene fra det mest intime til en generel samfundskritik med tekster om »kapitalismeglæde« og »moder marked«, som forfatteren med flertydig ironi betegner som »det feminines endelige sejr«.
Ursula Andkjær Olsens nye digtsamling er en voldsom historie, mørkere og mere smertefuld i tonen end hendes tidligere bøger.
»Du er mit//fremmedlegeme,//navnlegeme,/sagnlegeme,/favnlegeme.//Hvis din død er meningsløs, må det være, fordi du er mening, og din/forsvinden ville være forsvinden af mening, dér i mit fjerne indre, dér,/dér rinder mening ud, rinder rose, navn/ud.//Min urin har lugtet mærkelig skarpt de seneste dage.«
Det er på baggrund af de sønderrivende abortskildringer, hvor brugen af det engelske ord »red« i stedet for »blod« kommer til at stå som et billede på det nødvendige omskrivnings- og fortrængningsarbejde, at et afsnit med den karakteristiske overskrift »Mit fjerne indre« skal læses. Her slår fortrængningerne igennem som en slags ritualiseret fordrivelse af alle menneskelige følelser. »Målet er …« indledes for eksempel en stribe udsagn: »Målet er at være immun …« eller »målet er altid snarere at begå overgrebet end at være offer for det«.
Ursula Andkjær Olsen har en forkærlighed for de store strukturer og skriver med et altomfattende greb om »forestillingen om hele spindelvævet, hele rytmen, alt, intet«.
Et andet genkendeligt træk i »Det 3. årtusindes hjerte« er den konsekvente brug af modstillinger: »Navndrukken, navnløs«, »håndgribelig, uhåndgribelig«, »begrænset, ubegrænset«, »adskillelse, forening« osv. osv. Helt elementært sammenfattes bevidstheden om tilværelsens modsatrettede kræfter i overskriften »Livet er kaos og orden«, og med de gennemgående, remseagtige referencer til hjertekamre, byen, slottene og tårnene, til Babel og Gloria bliver et mytologiserende tonefald slået an.
Digteren Ursula Andkjær Olsen er slet ikke til at tage fejl af, men det, der kunne kaldes show-dimensionen i hendes digtning med de næsten svimlende sproglige karruselture, de finurlige indfald og den ekvilibristiske jongleren med sprogtoner og faste vendinger er klart nedtonet. Der er helt indlysende i ”Det 3. årtusindes hjerte” en anderledes blodig alvor på spil. Formen er strammere og mange af digtene skærer direkte ind til benet og oplevelserne af tab. Som læser rammes man på en ny måde.
En debut med fynd og klem, hvor forfatteren slap et helt kor af stemmer løs. Rablende snak, åbenhjertige betroelser og filosofiske finurligheder om seksualitet, kærlighed og livets mening i øvrigt.
Digterens 5. bog er en stor sammensat komposition med skift mellem forskellige sprogscener. Miljø, krig og det 3. årtusindes individualisme er de store temaer. Samfundskritik og eksistensanfægtelse veksler.
En frodig havevandring, hvor Ursula Andkjær Olsens digte om individualitet og »almenvældet« står sammen med søsteren Julie Andkjær Olsens herlige broderi- og billedside.
