Mats Strandbergs vampyrroman er kærlig, spydig og stedvist humoristisk

»Færgen« er en original horrorhistorie med en Finlandsfærge som ramme.

I spændingsromanen »Færgen« af Mats Strandberg slipper en lille mystiske dreng, som i virkeligheden en blodtørstig ældre herre, Fanden løs på den nedslidte Finlands-færge Baltic Charisma. Fold sammen
Læs mere
Foto: TORBEN CHRISTENSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man som en anden blodtørstig bogvampyr for længst har fortæret samtlige Stephen Kings horrorhistorier og er ved at gå sukker- eller rettere blodkold, kan det anbefales at sætte hugtænderne i svenske Mats Strandbergs voksendebut, »Færgen«. Her får man både rædsel og realisme i samme nervepirrende plot. Og så er det tilmed godt skrevet.

Da den noget nedslidte Finlands-færge Baltic Charisma stævner ud fra Stockholm til Åbo, er der blandt de cirka 1200 forventningsfulde passagerer et par stykker med, som ikke er helt som de andre. En mor og hendes lille dreng går om bord med bøjede nakker og en em af noget uforklarligt over sig og skynder sig til deres kahyt, hvor de i begyndelsen holder sig for sig selv.

Imens følger man en håndfuld af de øvrige passagerer, lærer dem at kende, indvies i deres glæder, sorger og genvordigheder. Der er blandt andet den midaldrende Marianne, fraskilt og ensom, der i en impulshandling har købt billet til turen. Allerede på vej op på skibet støder hun ind i en flok lidt brovtne, øldrikkende men søde nok mænd, hvoraf hun - tøvende men nysgerrigt – slår følge med den ene, den jævnaldrende Göran.

Der er også Alvin, en lille spinkel, adopteret dreng, der er på tur med sine forældre samt fasteren og den elskede kusine Lo, som er jævnaldrende, men noget længere fremme i bussen end han. Formålet med den lille rejse er at reparere på tidligere kontroverser, men det er ikke let.

Faren er udiagnosticeret borderline, humørsvingende og selvmedlidende, moren er underdanig og fysisk afhængig af andre, eftersom hun er lam og sidder i kørestol, og fasteren er frustreret enlig mor med en tvær teenagedatter.

Fanden er løs

Derudover er der den fallerede og bitre melodigrandprix-stjerne Dan Appelgren, der underholder de gradvist mere og mere berusede gæster i Karaokebaren.

Der er det mandeglade og storfestende venindepar Madde og Zandra, der er bartenderen Filip og vagten Pia, og så er der den tidligere ansatte Calle, der for længst er gået i land, har taget en uddannelse som landskabsarkitekt og er sprunget ud som bøsse. Nu er han tilbage på færgen for at vise sin kæreste, Vincent, lidt af sit gamle liv og i øvrigt falde på knæ for ham.

Intet går imidlertid, som nogen havde regnet med. For den lille mystiske dreng er i virkeligheden en blodtørstig ældre herre, der ikke kan vente på, at hans mor lister sig ind på et tilfældigt bytte og slæber det med ned i kahytten.

Så han tager sagen i egen hånd, og da først han får bidt sig gennem halsen på en mand, der hører hans tilsyneladende uskyldige klageråb og går ind for at hjælpe ham, er Fanden så at sige løs. For hvis ikke offeret dør af sine kvæstelser, besmittes det i stedet, og inden længe er en djævelsk epidemi ved at sprede sig ombord på Baltic Charisma.

Det er langt ude på overdrevet, og hvis ikke Mats Strandberg var så dygtig en forfatter, ville det ikke være værd at ofre hverken spalteplads eller læsetid på. Men han kan noget mere end blot at lægge et uhyggeligt plot. Sproget er stramt og effektivt, miljø- og personbeskrivelserne er præcise, og som fortælling er »Færgen« et både kærligt, spydigt og stedvist humoristisk samfundsportræt. På ægte kingsk.

Titel: Færgen. Forfatter: Mats Strandberg. Oversætter: Allan Hilton Andersen. Sider: 474. Pris: 299 kr. Forlag: Modtryk.