I 1941 gik det rigtig godt for tyskerne. Verdensherredømmet syntes inden for rækkevidde. Mange regeringer i Europa troede, at det blot var et spørgsmål om tid, før nazisterne havde sejret, og nazisterne udså sig den græske middelhavsø Kreta for at vise, hvor effektive deres soldater var.
Angrebet blev sat ind med faldskærmtropper, og Adolf Hitler og rigsmarskal Herman Göring regnede med, at det ville blive en hurtig sejr. De vidste ikke, at briterne havde fået underretning om planen og havde lagt en fælde for de tyske tropper.
Dette drama fortælles i Antony Beevors bog »Kreta«, der udkom i 1991 og nu er oversat til dansk. Slaget om Kreta kunne meget vel være endt med tyskerne første store nederlag. Det skete imidlertid ikke.
Tyskerne første angreb mislykkedes ganske vist, og australske og britiske tropper kunne skyde faldskærmssoldaterne, når de kom dalende ned, men der opstod et problem med den nedkastningszone, hvor de allierede soldater skulle møde tyskerne. Soldaterne kæmpede godt nok, men deres kommanderende officer havde misforstået efterretningstjenestens informationer og troede, at faren ikke kom fra luften, men fra vandsiden. Det var en fejl, som tillod tyskerne at få fodfæste.
I sidste ende vandt tyskerne slaget om Kreta, som de besatte frem til 1945, men med tunge tab. I et større strategisk perspektiv var det vigtigt, for Hitler ønskede at få fat i de rumænske oliefelter, og hvis briterne sad på Kreta med en fast flåde- og flybase, var forsyningslinjen usikker.
Historien om Kreta handler også om den civile befolkning, der heltemodigt rejste sig mod tyskerne. Det var første gang, at tyske tropper mødte voldsom civil modstand, og de slog tilbage med massakrer på civile, og Antony Beevor har heldigvis også et detaljeret kapitel om dette.
Efter krigen kom det til retsopgør, hvor tyske generaler stod anklaget for massakrerne, men ligesom i Danmark blev retsopgøret noget rod.
Netop historien om massakrerne på Kreta har i øvrigt en speciel betydning for Berlingske, fordi vi i 2009 kritiserede, at Gyldendal udsendte bogen »De grønne Djævle« af Bent Christensen. Bogen skildrede kampene som opgør mellem jævnbyrdige soldater uden at nævne tyske soldaters misgerninger mod civilbefolkningen. Efter kritikken blev bogen trukket tilbage af forlaget.
Antony Beevor er en af de produktive britiske historikere, der sprøjter bøger ud om Anden Verdenskrig.
Disse historikere er generelt meget dygtige, og deres bøger er oftest meget velskrevne, hvilket også gælder denne beretning om slaget om Kreta. Det er fornemt historisk arbejde, sammenflettet på en elegant måde, som de britiske forfattere bare kan. Uden det ser svært ud.
Forfatter: Antony Beevor.
Titel: »Kreta«.
Sider: 451.
Pris: 350 kr,
Forlag: Lindhardt og Ringhof.
