Mark Twain kvalt i farvelade

Jette Røssels uforkortede oversættelse af Mark Twains klassiske eventyr om alle tiders amerikanske skarnsknægt er for så vidt udmærket. Den slingrer dog lidt mellem at være moderniserende i brugen af ord som »smadderglad« og »blærerøv« og ganske tro mod Tom Sawyers drengeunivers og det sprog, Twain lod dem tale. Som læser kan man derfor være lidt i tvivl om, hvem Røssel egentlig henvender sig til med sin oversættelse. Er det til børn, bedsteforældre eller til drengen i manden? Til gengæld er man ikke et sekund i tvivl om at klassikergengivelsens berømte illustrator, australske Robert Ingpen, er ude i en ældre mands nostalgiske trip tilbage til barndommen. Sjældent har man set så mange vammel-romantiske illustrationer lægge sig så kvælende ind over én i forvejen forrygende dramatisk og rigelig billedskabende tekst. Ingpens victorianske farvelade hældes ud på hver tredje side af »Tom Sawyers eventyr« og får hele armen med de bløde, fosforescerende patos-pensler. Ofte gås der så fotografisk tæt på ansigter af Tante Polly, Becky, Huck Finn og Tom, at man skulle tro, Robert Ingpen havde kendt dem personligt. Hvad bilder han sig ind? Mark Twain må rotere arrigt i sin grav.