Kunne Lars R. Møllers »Snigskytter« med dens detaljerede og usentimentale beskrivelse af snigskytters arbejde være udgivet for ti år siden?
Ville befolkningen uden problemer have accepteret, at kongeriget Danmark udsender soldater, som uden at betænke sig skyder en mand eller for den sags skyld en kvinde i ryggen på en kilometers afstand eller mere? Man kan nok tvivle.
Men et årti med oprørsbekæmpelse i Irak og Afghanistan har lært befolkningen, at krig koster tab, både på egen side og blandt modstanderne.
Man slår folk ihjel på de tarveligste måder. Fjender kan blive splittet i atomer, når de rammes af en flybombe, der er kastet på otte kilometers afstand, og som fjenden aldrig opdager, før den rammer.
Fjender bliver dræbt af artilleriild fra det fjerne. Og en del dræbes af et projektil, som en skytte affyrer fra et skjul på lang afstand, mens han har taget ombyggeligt højde for vindretning, ballistisk matematik og andre forhold, der påvirker projektilets bane.
Skytten, som Lars R. Møller kalder snigskytten, fordi det er den rigtige betegnelse, har oftest været gennem en grundig uddannelse, herunder uddannelse i håndtering af det faktum, at han skal se sin fjendes ansigt i sit kikkertsigte, inden han rammer ham midt mellem øjnene i første skud.
Anvendelse af snigskytter gennem tiden
Bogen fortæller om brug af snigskytterne langt tilbage i historien – helt til korsfarernes tid – og via historiske krige og de to verdenskrige til Irak og Afghanistan, hvor danske finskytter dukker op.
Der er fantastiske historier fra eksempelvis den finske vinterkrig, hvor blot en enkelt bonde nedlagde flere end 500 modstandere, muligvis det dobbelte, med et gevær uden kikkertsigte.
Finnerne var mestre i camouflage og stod over for uforberedte sovjetiske soldater. Finnerne mistede 25.000 mand, Stalin i omegnen af 750.000 og erobrede kun en mindre del af Finland.
Der er historierne fra Vietnam, hvor en enkelt vietnamesisk snigskytte bremsede en amerikansk brigade samt en håndfuld kampfly, der ikke kunne ramme ham.
Og der er nogle af de danske historier fra Helmand, som er få og små i det store billede, men altså handler om det samme. Den første finskytte-dræbte i Afghanistan var en »dicker«, en ubevæbnet observatør for fjenden, som ikke forstod en hentydning, da finskytten placerede et skud i muren ved siden af ham. Det næste skud ramte ham i brystet. I et andet tilfælde skød finskytten en forbier og ramte et træ ved siden af sit mål.
Efterfølgende afslørede Talebans radiokommunikation, at deres fører var blevet ramt, mens han stod i skjul bag et træ. Finskytten var, som Lars R. Møller udtrykker det, »noget lunken« ved at notere hændelsen som en træffer.
Bogen er fascinerende læsning og høster en ekstra stjerne for at fortælle uden omsvøb om en vanskelig og ømfindtlig side af krigsførelse. Lars R. Møller mister dog stjernen igen, fordi bogens omtale af de talrige mislykkede forsøg på at udvikle egnede våben til snigskytter simpelthen er for meget, selv for en rimelig interesseret læser.
Forfatter: Lars R. Møller.
Titel: »Snigskytter«.
Sider: 368. Pris: 350 kr.
Forlag: Lindhardt og Ringhof.
