Skåret ind til benet lyder spørgsmålet: Hvor meget skal defineres som umistelige menneskerettigheder, og hvor meget skal overlades til politisk forhandling? Det er det spørgsmål, som Mogens Chrom Jacobsen ud fra den europæiske filosofitradition prøver at besvare i »Tre opfattelser af menneskerettighederne«. Emnet er vigtigt, og en filosofisk afklaring af debatten tiltrængt, men projektet lykkes ikke. Når man skriver om filosofi, er det altid en svær balance, om man skal introducere til en problemstilling eller selv agere filosof. Det går som regel galt, når man prøver at gøre begge dele. Introduktionen bliver teknisk og fjern, og det filosofiske arbejde overfladisk. Samme fejl begår Chrom Jacobsen, hvis tanker drukner i dyngen af indforståede begreber. Hvem kan finde vej i følgende labyrint: »Hvis noget skal være en ekstern standard i forhold til autonomien, så må det stå højere end autonomien (for hvis det ikke stod højere end autonomien, så måtte det være underlagt individets autonome stillingtagen, og dermed er det ikke noget eksternt), med mindre det selvfølgelig er autonomien selv, der ophøjes til ekstern standard.«?
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
