Mail fra Madsen

Samtalebog Gid man var i mailkorrespondance med Svend Åge Madsen! Hans beskeder er nemlig både kloge, skarpe og morsomme.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er skrevet op til flere videnskabelige afhandlinger om Svend Åge Madsens forfatterskab, men vi har endnu ikke set en af de ellers nok så populære interview- eller samtalebøger med forfatteren. Det skyldes formentlig, at Madsen åbenbart er indædt modstander af alt, der tangerer den slags offentliggjort privatliv.

Men nu har vi alligevel fået noget, der ligner. Madsens ven, journalisten og forfatteren Flemming Chr. Nielsen, har nemlig redigeret deres fælles e-mail-korrespondance fra de seneste ti år, og forlaget Bindslev har givet os resultatet i bogform. I følge Nielsens forord løb den samlede korrespondance op i ca. ti millioner anslag, svarende til 5.000 tætskrevne sider. Nielsen har nedbarberet dette korpus til godt og vel 300 sider – blandt andet ved helt at udelade sin egen part af mailudvekslingen. Og resultatet er ganske interessant. Ikke mindst fordi mailgenren er så direkte og umiddelbar, som den er, uden dog at modsætte sig dybde og refleksion. En samtaleform, hvor man kan »sidde og sludre uden at risikere at forstyrre den anden på et ubelejligt tidspunkt«, og hvor »man kan læse det indkomne på et tidspunkt, hvor man alligevel trænger til en pause«, som Madsen skriver.

Skulle der sidde nogen med en stærk trang til indsigt i detaljerne i Madsens privateste liv, bliver de dog skuffede. Bortset fra små kommentarer vedrørende dagligdagens små gøremål og trakasserier (blandt andet færdselsbøder!), handler det mest om, hvad der læses nu og hér, hvad han selv sidder og nørkler med, lidt udfald mod regeringens militære indsats i udlandet, lidt anekdoter osv. Det er ganske interessant at høre, hvilken litteratur Madsen holder af, hvorfor den er god, og hvordan han lader sig inspirere; Dostojevskij, Hamsun, Michail Bachtin, Julian Barnes, etc.

Mange indgange
Bogen afslører også Madsens sans for aforismer og »one-linere«. Tag f.eks. denne næsten Woody Allen’ske kommentar: »Det er ikke let at være mig. På den anden side er alternativet heller ikke tiltrækkende.«

Foruden e-mailbeskederne, er bogen også udstyret med en række »vedhæftninger« bestående af hidtil upublicerede essays og noveller mv. Det er ikke en bog, der opfordrer til, at man læser den fra ende til anden. I stedet bladrer man lidt, falder ned i en serie, forlader den igen og hopper ind et andet sted.

Flemming Chr. Nielsens redigering af materialet virker hensigtsmæssig – man føler ikke, at der er store huller i de linjer, der trækker sig igennem beskederne, ligesom man heller ikke føler at fraværet af Nielsens egne indlæg er et problem. Men hvor kunne man dog ønske, at man var et permanent »cc« på denne korrespondance. Beskeder fra Madsen er nemlig både underholdende, indsigtsfulde og tankevækkende.