Magisk minimalisme

Gyrðir Elíasson, modtageren af Nordisk Råds Litteraturpris 2011, har skrevet en novellesamling, hvor islandsk natur, psykologi og eventyrlige elementer går op i en højere enhed.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Årets modtager af Nordisk Råds Litteraturpris, islandske Gyrðir Elíasson, er en mester i den korte form, og de 47 tekster i den belønnede novellesamling »Mellem træerne«, som udkommer i dag, er små koncentrater af poetisk realisme, magisk minimalisme og eventyrlige gådefuldheder. Som det hedder i begrundelsen fra priskomiteen: »der er tale om stilistisk ordkunst på et højt niveau, som skildrer indre og ydre trusler i dialog med verdenslitteraturen«.

Allerede i samlingens første novelle dukker verdenslitteraturen op på den mest overraskende måde, da fortælleren under et besøg i Ikea får øje på Strindberg siddende alene over en øl i cafeteriet: »Strindberg, som havde frygtet helvede mere end noget andet og havde skrevet om denne sin frygt, men nu var havnet her efter døden, i Ikea på Island«.

Nærvær i omgivelserne

Novellen har fået den meget nærliggende og også meget sigende titel »Inferno« og rummer en række af de træk, som er med til at karakterisere novellerne i »Mellem træerne«. Både melankolien og humoren er fremtrædende elementer hos Gyrðir Elíasson ligesom de stadige overskridelser af grænsen mellem en realistisk og minutiøst skildret virkelighed og en uforklarlighed, der trænger sig på og ligger som en tidsindstillet bombe og tikker i teksten frem imod en afsluttende pointe.

Glimtene af de islandske landskaber, beskrevet med stor poetisk billedkraft og flere steder hentet frem fra barndommens erindringer, danner markante rammer omkring skildringerne af en gennemgribende ensomhed, der fremtræder som et eksistentielt vilkår, hvad enten novellernes figurer færdes helt alene eller vises i et samspil med andre. De lykkelige relationer er få, og forholdene mellem ægtefæller og mellem brødre er et helt kapitel for sig selv i bogen.

Stemningerne skifter i de 47 noveller ligesom graderne af ensomhed og ubesvarede spørgsmål. Til tider er der tale om hverdagsskitser og episoder, hvor et underliggende drama kun lige antydes. Til andre tider bæres teksterne af næsten kåde indfald, som når Gyrðir Elíasson lancerer Aladdins musikbutik, leveringsdygtig i alverdens musik, der aldrig er blevet skrevet eller spillet, eller introducerer »Drømmeapparatet«, der kan optage folks drømme. En underfundig håndgribeliggørelse af den rolle drømmene hele tiden spiller i bogen.

I de fleste tilfælde konfronterer novellerne en ensom skikkelse med et uforklarligt nærvær i omgivelserne, fra skridt, der ikke kan identificeres og besøg i huse, der i virkeligheden er revet ned for længe siden, til foruroligende væsner med skæl og onde øjne. Døden spiller med i mange af situationerne. Den suggestive blanding af realisme og en eventyrlignende fantastik er Gyrðir Elíassons store styrker og særlige kendetegn.

Studier i ensomhed

Gyrðir Elíasson, der siden 1983 har skrevet en længere række digtsamlinger, noveller og romaner, har med »Mellem træerne«, fornemt oversat af Erik Skyum-Nielsen, præsteret en novellesamling, hvor de islandske landskaber, de indtrængende studier i ensomhedens væsen og de magisk-eventyrlige elementer går op i en højere enhed med en sublim sprogkunst, hvor poesien, det præcist tegnede nære miljø og de skarpe pointer er fremtrædende træk. Gyrðir Elíasson fortjener sin pris.