Der er ingen i Danmark, der skriver krimier som Susanne Staun. Sproget – opfindsomt, udfordrende, tempofyldt og spækfuldt af humor – er spændt til bristepunktet, samtidig med at forfatteren med sine vilde personer og lidt mindre vilde plot sprænger rammerne for en elsket og hadet genre som femikrimien.
»Mine piger« er den fjerde krimi i serien om Fanny Fiske og hendes militante slyngveninder, der befinder sig lysår fra forestillingen om sund, demokratisk kvindefrigørelse. Romanen igennem er de aldrende piger, der sætter hinanden i stævne i en sjællandsk provinsby, tungt bevæbnet med peberspray, diverse håndvåben og en skarpladt Colt-revolver, og de går ikke af vejen for afstraffelse og efterfølgende henrettelse af mænd, der har forgrebet sig groft på kvindekønnet. Og mændenes lig forstår de raske kvinder også at skaffe af vejen på original vis, f.eks da der kommer en gryntende grisetransport forbi på motorvejen. Af svin er man(d) kommet, til svin skal man(d) blive ...
Omdrejningspunktet i dette macho-matriarkalske univers er 60-årige Fanny Fiske. What a woman! Eller rettere, hvilken tegneseriefigur! Alkoholiker, aktiemillionær (og storforbruger af dyrt italiensk modetøj, italiensk kogekunst og italiensk cognac) samt adfærdspsykolog med speciale i profilering af seriemordere. En politikvinde, der har forlagt sin praksis til England, fordi hun hader sit slappe fædreland (og sin far, der er russisk stormester i skak):
»Danmark. Et fladt udsigtsløst sted, hvor alt er tilladt og intet accepteret, hvor der er plads til alle, og alle må dukke hovederne. Hvor pædofiles og nazisters foreninger er velkomne og trives på lige fod med håndboldklubber og oplysningsforbund.«
Og hvad handler Stauns bog så om?
Om opklaringen af det brutale mord på én af de fire slyngveninder, journalisten, krimiforfatteren og hesteejeren Nina Lacoppidan, som de tre levende veninder finder i mudderet i en tunnel, der normalt befærdes konkurrenceheste, Hvorfor? Måske fordi Nina var berygtet klummeskriver, som elskede at hade alle for penge, og i tiden op til sin død modtog en jævn strøm af hade- og trusselsmails, hvoraf nogle gik så tæt på hendes person, at afsenderen ved lejligheder må have været under samme tag som sin modtager.
Efterforskningen tager sin begyndelse på den nordsjællandske bondegård, hvor Nina boede sammen med sin tilsyneladende slapsvans af en mand, og spidser til og bliver pikant, da det endnu levende kvindelige trekløver - Fanny Fiske, retsmediciner Lisa Selander og offentlig anklager P.J.Harvey - hver især modtager pakker med intimt undertøj i hver deres nøjagtige størrelse. Hm! Hvem er det, der har et alt for vågent øje til kællingeklubben og nu vil dem til livs?
Svaret skal man naturligvis selv læse sig til i en krimi, der har rykket sit mørke og klamme danmarksbillede ud i en fremtid, vi danskere for tiden kan skimte konturerne af. Efter politireformens sammenbrud, der har betydet at politiet er blevet sendt hjem på grund af besparelser, hersker lovløsheden i Danmark. I hovedstaden er alt ragnarok. Kalifatet er midlertidigt indført på Nørrebro (Norrebo) og resten af byen er i undtagelsestilstand og overladt til ungdoms-, bande- og indvandrerkriminaliteten, samt til afmægtige borgere, der har valgt at tage sagen i egen hånd. Med en af de hårdtslående anti-heltinders ord: »Krapylet har kronede dage«.
