Ofte siger en roman mere ved at sige mindre. En antydning og en koncentreret beskrivelse får situationen omkring en indsigt til at stå intenst frem, hvis forfatteren vel at mærke evner at fange lige den detalje eller den replik, der kan få os til at ane hele viften.
Sådan som det er tilfældet i flere af Lotte Kirkebys korte og velskrevne debutnoveller, »Jubilæum«, der uforfærdet giver os kig til følelsesmæssige dybder og savn i beskrivelsen af nære menneskelige relationer.
Vi genkender fornemmelsen af, at naturen giver eksempler på kort blomstring, som spejler vores eget liv. Eller vi genkender fornemmelsen af, at naturen er upåvirket - at livet går videre, selv om den enkelte person eller familie bliver ramt af sorg og savn.
Lotte Kirkeby er klassisk i sin beskrivelse af menneskelig fortvivlelse midt i smuk natur, og tanken bringes visse steder hen på naturen i Martin A. Hansens forfatterskab.
Stilheden indkredser
Novellerne peger indsigtsfuldt på psykologiske mekanismer og reaktionsmåder, der karakteristisk viser sig, når vores opmærksomhed i kriseøjeblikke fanges af konkrete elementer i vores omgivelser, eller når vi kaster os ud i overspringshandlinger ved voldsomme vendepunkter i vores liv.
Forfatteren formår således på en nænsom måde at skrælle helt ind til benet i en novelle som »Sankthans«, hvor et forældrepar modtager en frygtet og skæbnesvanger opringning. Vi ser scenen for os, og det smertefulde og poetiske smelter sammen i det uudsagte, når det i novellen hedder: »Han sagde ingenting, men stillede sig bag ved hende og kiggede ud.«
Det er fint, at Lotte Kirkeby netop ikke skærer kriserne ud i pap eller væver et tæt beskrivende mønster, men i flere tilfælde indkredser stilheden, der lægger sig omkring de afgørende hændelser og indsigter.
Melankolien er mærkbar i den fint fortalte titelnovelle om den tabte lykke, hvor en enkelt bemærkning giver kig til afgrunden: »Hils mor og John«! Man mærker også her det gennemgående, underliggende budskab i bogen, der synes at være, at man skal huske at give tilstrækkeligt udtryk for sine følelser, mens tid er.
På pinebæken
»Jubilæum« er ikke udpræget nydelseslæsning, for flere gange bliver læseren sat på pinebænken. Som nu i novellen »Størrelse 44« om manden, der skal have sit første barn, men mister modet. Novellerne er i det hele taget modigt sandhedssøgende og menneskekloge og fremstår i krystalklar form, når de stiller skarpt på livsøjeblikke, hvor vi mister mere end blot balancen.
Lotte Kirkebys »toppen af isbjerget«-teknik er virkningsfuld, men gør altså novellerne - læst i sammenhæng - til hård kost, efterhånden som vi får indblik i en række afgørende, smertefulde tab. Forfatteren er fokuseret og økonomiserer med ordene – nogle steder er hun også for økonomisk med beskrivelserne.
Så »Jubilæum« er en stærk debut, men et par løsslupne indfald ville gøre Lotte Kirkebys litterære univers mere sanseligt. Det kan jo komme. Faktisk nærmer hun sig det allerede i den sidste novelle, der åbner mod det ukendte. Og mod en begyndende frigørelse.
Titel: Jubilæum. Forfatter: Lotte Kirkeby. Sider: 190. Pris: 250 kr. Forlag: Rosinante.
