Livet som mirakel

En amerikansk roman om unge kræftramtes kærlighed og livsmod er intet mindre end fremragende.

Bogcover. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis denne anmelder skulle vælge én bog blandt dette års mange udgivelser at tage med på en øde ø, ville det være amerikanske John Greens »En flænge i himlen« - en ungdomsroman, ja, men også for dem af os, der er gået hen og blevet lidt ældre. Denne bog er nemlig for alle, og den er - ligesom forfatteren formår at vise, at også livet er - intet mindre end lidt af et mirakel.

Nok er selve historiens ramme dyster, med kræftsyge børn, angst og død, men den er også en hyldest til livet og kærligheden, og selv om det lyder banalt og klichéfyldt, så er det lige netop det, som »En flænge i himlen« ikke er. Den er humoristisk, barsk og sørgelig på én og samme tid, og så er den skrevet i et sprog, der ikke flyder med floskler og floromvunden følelsesfims, men er doseret så fint, at man tror på figurerne, på historien og måske ikke ligefrem på meningen med livet, men så i al fald meningen med at læse denne bog.

Fortælleren er den 16-årige Hazel, der lever med en uhelbredelig kræftsygdom, og som til et møde i selvhjælpsgruppen for unge kræftsyge møder den jævnaldrende Augustus. Hun bevæger sig rundt med et rullende iltapparat, han humper af sted på et kunstigt ben, og ud af deres venskab vokser kærligheden, både til hinanden, til livet og ikke mindst til en helt særlig bog, der spiller en central rolle.

I jagten på en slutning - bogen i bogen slutter midt i en sætning - søger de kontakt med den menneskesky og fordrukne forfatter, der er gået i hi i Amsterdam, og det ender ikke helt som planlagt. Men hvad gør det?

Ligesom Amsterdam, kanalerne og Anne Frank indeholder en dobbelttydighed i forhold til historien, gælder det så godt som enhver anden begivenhed eller tanke, enhver gren, der vajer i vinden og kaster skygger på fortovet, for Augustus - og altså forfatteren - er besat af metaforer.

Og selv om man ikke behøver at fatte det hele for at læse denne stærke roman, så giver det den en anden dybde end de fleste andre ungdomsbøger. Med det mundrette og meget fint oversatte sprog sammen med humoren og den usentimentale barske realisme gør det »En flænge i himlen« til en helstøbt og helvedes vedkommende bog. Læs den!