Livet som intellektuel bums

Erindringer. Hele voksenlivet har det akademiske Danmark nægtet historikeren og filologen David Gress anerkendelse. Hans fyldige erindringer om et liv som kæmpende martyr for frihed og liberalisme forklarer hvorfor.

En yngre David Gress på en bænk i Rom. Året er 1978. Billedet stammer fra et interview med David Gress bragt i Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen

David Gress skulle have været en abort. Det gør på en måde læsningen af hans erindringer til et sælsomt insisterende projekt. Den geografisk og intellektuelt omflakkende og højt begavede liberale samfundsdebattør er frugten af en amourøs affære mellem den danske forfatter Elsa Gress og en amerikansk litteraturforsker.

Det blev imidlertid den amerikanske kunstner Charles Clifford Wright, der som stedfader kom til at præge Davids liv – først med psykisk terror på grund af skinsyge over drengens nære forhold til moderen Elsa, senere med fysisk vold under indtryk af tiltagende alkoholisme. Ugleset i det særprægede kunstnerhjem med ideligt rykind af kunstnere. Først i Glumsø, siden på forældrenes »Decenter« på godset Marienborg på Møn.

Som klassens klovn i skolen og i ungdommen »bumset, grim og klodset« voksede David til og fløj så – om ikke som nogen smuk udvokset svane, så dog med glubende livsappetit – ud i verdens akademiske miljøer.

Herefter bliver bogen til meget mere end erindringer. Med pedantisk omhu skildrer forfatteren nærmest i afhandlingsform miljøerne omkring universiteterne i USA og England med afstikkere til bl.a. Italien og Spanien og møderne med et utal af forskere, som for de fleste danskere vil være ukendte.

Studentens – og senere forskerens – egen akademiske og åndelige udvikling fra Homer, Tolkien og Wagners germanske mytologi over science fiction-litteraturen til Bob Dylan og C.S. Lewis, hvis kristne univers betager den unge mand, argumenterer han grundigt for.

Hans overgang til katolicismen – efter dåb i den anglikanske kirke – er en velargumenteret kirkehistorisk afhandling for sig.

Forfatterens egen utålmodighed gør ham imidlertid til det, han selv kalder en intellektuel bums, der altid søger uden om pensum, til aparte bogsamlinger og tilfældige, men dannende rejser og møder med udfordringer rundt om i verden.

Det omflakkende liv forhindrer den klassiske filolog med den efterhånden anselige historiske viden og samfundskritiske praksis i at få faste ansættelser og umuliggør en karriere i Danmark.

Ingen tvivl

Gress er halvt amerikaner og har tilbragt sammenlagt 30 år i udlandet. Som ihærdig antikommunist – med alt hvad det medfører af idiosynkrasier over for dansk skolevæsen, universitetsstyring og pressens påståede røde lejesvende – forfølger han i erindringerne sit eget martyrium og finder sig først til rette i den borgerlige tænketank CEPOS, der nu udgiver hans bog.

Om hans højreorienterede meninger og alternative veje til det, han selv kalder progressiv tænkning, hersker der undervejs i livet ingen tvivl. Når han ser et fremtidsperspektiv i at skrive fordomsfrit om Franco og Den Spanske Borgerkrig, kan man dog have sine bange anelser.

Personlige kriser og dele af privatlivet undgår forfatteren bevidst. Alligevel rummer bogen smukke beskrivelser af forholdet til moderen – som han kalder Elsa – og dele af det miljø, der prægede ungdomsårene omkring barndomshjemmet.

Gik – og går – David Gress sine egne veje, så støder de dog ofte ind i Europas og USAs hovedveje fra efterkrigstidens økonomiske og kulturelle omvæltninger helt frem til i dag i en voldsomt polemisk, men aldrig aborterende dialog.